Strala yoga BASICS
Strala er en yogaform såvel som et bevægelsessystem, der har til formål at give dig mere lethed og frihed i din måde at bevæge dig på både fysisk og mentalt. Fokus ligger bevægelsen frem for stillingen, og vi bruger forbindelsen mellem åndedræt og krop til at skabe en følelse af flow. Det er en meget flydende, legende og undersøgende yogaform, hvor du indenfor nogle simple rammer og flow-sekvenser kan udforske din egen måde at bevæge dig på. Der vil være fokus på letgenkendelige stillinger og bevægelser, så du kan koble hovedet fra, føle dig frem og glide ind i rytmen.
Grundlæggende gymnastik og ruller
Vi arbejder med kropslig og rummelig forståelse når vi dykker ned i grundfærdigheder som at
kravle, krybe, trille, rulle, hænge, springe og hoppe mv.
Det kommer til at handle om at styre din egen krop igennem rummet, når verden lige pludselig vender på siden, hovedet eller drejer rundt Vi sørger for at du kommer bedst muligt og sikkert igennem, og lærer noget nyt om din krop undervejs.
Terrænløb
Når vi løber terrænløb, indgår der i højere grad elementer af uforudsigelighed, end når vi løber på en lige, asfalteret vej. Det betyder, at vi skal være skarpe på retningsskift, hvordan vi absorberer stødet fra landingen, vores evne til at orientere os i landskabet m.m. På terrænløbsturene er det en god blanding af cardiovaskulær træning og det at komme ud at opleve landskabet både visuelt og kropsligt
Håndstandstræning
Denne praksis tiltrækker utroligt mange mennesker, og vi vil gerne give dig en masse redskaber til at komme godt igang eller blot blive bedre hvis du allerede står på hænder.
Vi starter med en opvarmningsrutine der både styrker og mobiliserer de led vi bruger mest, og
arbejder os videre over i sikre op- og nedgange inden vi slutter af med at finpudse balancen og en lille gymnastisk workout til sidst
SUP intro
Vi skal ud på havet og opbygge nogle færdigheder på Stand Up Paddle (SUP) boards. Gennemgår sikkerheden og begiver os ud på en lille tur langs kysten. Vi sørger for at alle er med og har de de fornødne færdigheder til at følge med gruppen.
Gymnastisk Styrketræning
Gymnastisk styrketræning handler om at mestre sin egen krop gennem styrke, kontrol og
fleksibilitet. Vi gennemgår progressioner og læringstrin for forskellige øvelser, og gennemfører et træningspas sammen.
Samtale & Refleksion
Samtale og refleksion omkring bevægelsestræning, idealer, filosofi og implementering i en travl hverdag.
Strala yoga STRONG
Strala er en yogaform såvel som et bevægelsessystem, der har til formål at give dig mere lethed og frihed i din måde at bevæge dig på både fysisk og mentalt. Fokus ligger bevægelsen frem for stillingen, og vi bruger forbindelsen mellem åndedræt og krop til at skabe en følelse af flow. Det er en meget flydende, legende og undersøgende yogaform, hvor du indenfor nogle simple rammer og flow-sekvenser kan udforske din egen måde at bevæge dig på. På denne time fokuserer vi på at opbygge styrke, stabilitet og integritet i bevægelserne gennem kreative og udfordrende flow-sekvenser, så du får sved på panden og måske skal sætte de små grå lidt igang for at finde en overgang fra A til B, som giver mening i din krop.
Playfighting
Kropslig skak
Nøgleord: Spil, fysisk skak, roughhousing, grappling.
Alle dyr indgår i en eller anden form for playfighting eller rough and tumble play. Vi mennesker kæmper og jagter hinanden. Den type leg er med til at opbygge en stærk og robust krop, der er i stand til at reagere og træffe hurtige beslutninger i kaotiske situationer.
I denne workshop vil vi legende dykke ned i vores medfødte menneskelige kamplyst, vi vil kigge på elementer fra selvforsvar ift. at håndtere aggression og voldsomhed, når nogen tager fat i os. Gennem forskellige lege vil du opleve elementer af kamp og det at skulle flytte rundt på et andet
menneske der prøver at gøre det samme med dig. En fysisk form for debattering kan man sige.
Fridykning
Vi trækker ned på stranden og arbejder med vores vejrtrækning og evne til at holde vejret, inden vi bevæger ud i havet og for at kigge på hvad der gemmer sig under overfladen.
I vandet arbejder vi med forskellige typer af bevægelse i og under vandet
HIIT
HIIT (højintens intervaltræning) er for dig, der gerne vil presse dig selv både fysisk og mentalt. Vi arbejder både med egen kropsvægt samt med forskellig slags udstyr, men fællesnævneren er, at det bliver hårdt og kort. De gentagne sekvenser af korte intervaller efterfulgt af hvile er designet til, at du kan arbejde tæt på maksimal intensitet og få fuldt udbytte af din træning og nyde godt af en høj efterforbrænding. Øvelserne i intervallerne vil være komplekse, så de involverer mange muskelgrupper på én gang og samtidig udfordrer dig på koordination, hurtighed og eksplosivitet
Kettlebelltræning
På vores kettlebellhold vil vi bruge den populære jernkugle til at arbejde med styrke, koordination. kondition, mobilitet, bevægelsesfrihed m.m. En kettlebell er nemlig et super alsidigt redskab,der åbner op for flere forskellige slags træningspas. Du vil blive klædt på til at mestre de mest klassike kettlebelløvelser men også få mulighed for at lege og udfordre dig selv med øvelser,som er mere komplekse.
Parkour
Parkour er for alle der ønsker at bevæge sig bedre igennem verden. Det er en praksis der
involverer en del hop, spring, klatring, løb og ruller.
På denne workshop vil du blive introduceret til parkour på en måde der gør det tilgængeligt for alle uanset alder, skader og lignende.
Kaste- og gribefærdigheder
På denne workshop skal vi lege med det at kaste og gribe forskellige objekter fra forskellige
positioner både stationært og dynamisk. Vi skal arbejde med simpel hånd-øje-koordination og forstå hvordan vi kan styre elementer som hastighed og vinkel, når vi kaster et objekt. Du vil blive udfordret på din koordination, præcision, balance, reaktionstid og mobilitet alt imens du får arbejdet pulsen op.
Adapt & React
Denne workshop handler om at tilpasse sig og reagere hensigtsmæssigt i et kaotisk miljø. Gennem forskellige lege designet til at presse os ind i den nærmeste udviklingszone, udforsker vi hvordan leg og spil kan bruges til at forbedre vores fysiske såvel som kognitive kapacitet
Natural Movement - Kreativitet og Miljø
Vi skal ud at bevæge os i et spændende konstant foranderligt miljø, hvor der både stilles krav til din styrke, mobilitet, adræthed, balance, præcision, udholdenhed, koordination og evne til at træffe beslutninger imens du bevæger dig.
Det bliver både sjovt og fysisk krævende.