Dans og fuld fart med Nina Therese!

Nina Therese er en sprudlende træner, der vil få dig til at yde det lille ekstra i træningen! Hun elsker at danse og zumba ligger hendes hjerte meget nært. Hun har en baggrund som personlig træner, så du er sikret en tryg og god oplevelse ved alle hendes træningspas.


Holdbeskrivelser

Zumba/Zumbadance®: En træningstime med forskellige stilarter fra salsa og merengue til reggaeton, pop og soca. Hver sang har sin egen koreografi. En rigtig feel-good-time, hvor du glemmer at du træner. Stop træningen og deltag i festen!

Core®: 30 minutter med fokus på øvelser til at styrke kernemuskulaturen, nemlig mave og ryg.

(Dans) Aerobic: En fitnesstime hvor vi bygger blok for blok op til en sammenhængende kombination. Svedfest, høj puls og fuld fart!

Puls stærk: Intervalbaseret time med en kombination af kondition og styrke. Dette er en time som alle nemt kan deltage på, da niveauet tilpasses den enkelte deltager.

Les Mills TONE ®: En time hvor du virkelig får trænet både kondition og styrke. Klassen er opdelt i en konditionsdel og en styrkedel. Fokus på kernemuskulaturen i alle øvelser. Vi bruger både egen kropsvægt og udstyr.

Crossfit/WOD: Dette er klassen for dig som ønsker en effektiv træningssession. Timerne i WOD-boksen er varierede, både når det kommer til form og indhold, men har alle omdrejningspunkt om funktionel træning. Crossfit er en effektiv træningsform, som udfordrer flere færdigheder i én og samme session. Sessionerne er korte, men intensive, og er baseret på de tre hovedelementer: styrke, kondition og kropskontrol.

Step stærk: En intervalbaseret time, hvor vi kombinerer konditionstræning på stepbænken og basale styrkeøvelser for hele kroppen med stænger og vægtskiver.


Ugeprogram

Gæsteinstruktøren afholder 2–3 timers daglig holdtræning, med undtagelse af ankomst- og afrejsedag. Programmet præsenteres efter ankomst.


Hvem kan deltage?

Vores Apollo Sports-hoteller passer alle der synes om en aktiv livsstil og rejser du alene, vil du aldrig være ensom. På et sportshotel er det altid let at finde nye træningsbekendtskaber og ligesindede. Følg med på en træningsrejse med et fuldspækket program og deltag i det du vil. Alle kan deltage i de forskellige hold, uanset niveau og du bestemmer selv tempoet undervejs. Fra 15 år.


Hvordan booker jeg og hvad koster det?

Træningen er gratis for dig der bor på det valgte hotel i den pågældende uge. Klik på det blå bookinglink og gå til den aktuelle dato for træningsugen.  

Info om ugen

Pris: Al træning med gæsteinstruktør Nina Therese er inkluderet. Du skal blot bestille din rejse hos os til hotellet i den pågældende uge og deltage i træningen.

Dato og hotel:

4.-11. Juni 2023, Porto Myrina – powered by Playitas 

27.-4. September 2023, Levante – powered by Playitas 

Dette indgår:                      

  • Hotel & træningsresort i topklasse
  • Træning med Nina Therese

Book Porto Myrina - powered by Playitas

Book Levante - powered by Playitas

Kontakt os: sports@apollorejser.dk  

 

 


Om instruktøren


 

Nina Therese Olafsen

Nina Therese arbejder til dagligt som instruktør i det sydlige Norge. Zumba er hendes ultimative favorit, men Nina kører også Les Mills konceptet, Bootcamp mm.

Nina har studeret anatomi og fysiologi i Oslo på University College og er uddannet som personlig træner fra Norges Idrætshøjskole. Hun har danset siden hun var en lille pige. Nina arbejdede som gruppetræningsinstruktør og PT (personlig træner) hos Active Family Club, Fresh Fitness og nu på Fokus Træningscenter i Tjøme, hvor hun også er ansvarlig for gruppetræning. Hun brænder for hvordan motion og sundhed giver øget velvære, både fysisk og psykist.


Om hotellerne


 

Om Porto Myrina - powered by Playitas

Porto Myrina - powered by Playitas, ligger på den græske ø Limnos, tæt på den hyggelige og charmerende by, Myrina. På hotellet indgår mange sportsgrene og aktiviteter i rejsens pris, perfekt for dig, der ønsker en aktiv ferie i kombination med sol, bad og rekreation. Området præges af naturskønne omgivelser og her er aktiviteter for hele familien, et dejligt poolområde og strand. Dyrk yoga med havudsigt, træn i det nybyggede fitnessrum, træn holdtræning med instruktører, tag en tur på mountainbike, spil tennis eller padel på et af hotellets tre nye padelbaner. 

Læs mere om Porto Myrina - powered by Playitas »​

Levante - powered by Playitas

Levante - powered by Playitas er vores nyeste powered by Playitas-hotel. Her er der tale om et sportshotel med fokus på en aktiv ferie for familien, par, enlige rejsende og højt præsterende sportsfolk, ligesom det også egner sig til den almindelige motionist. Her bestemmer du selv tempoet og kan træne så meget eller så lidt, som du vil, og det bedste er, at de fleste aktiviteter er inkluderet i prisen under konceptet "Sports Inclusive". Levante - powered by Playitas ligger på Rhodos' østkyst og har en perfekt beliggenhed i rolige omgivelser, direkte på Afandou-stranden. Med en uovertruffen vifte af sports- og træningsmuligheder, en dejlig sandstrand, høj hotelkomfort og generøse poolområder, får du alt, hvad du behøver for en vellykket træningsrejse eller aktiv ferie.

Læs mere om Levante - powered by Playitas