Happy & Fit Week

Trine Lund

Trine er klar til at sætte et smil på alles læber under sine energiske timer. Kom og vær med til en fantastisk uge med styrketræning og dans!


Om ugen

Ugen vil byde på god stemning fyldt med energisk træning, med plads til alle. Uanset hvad du har trænet før og hvilken bagrund du har, kan du deltage på Trines timer. Der er noget for enhver smag, men fællesnævner er, at træningen og bevægelsen skal være sjovt med energiske glade toner. Trine har mange års erfaring med træning, og år meget op i, at alle kan være med i trygge og gode rammer. Trine har både helt rolige udstrækningshold i lavt tempo, og holdt fyldt med styrke og sved og hold med dansetrin i fuld fart.


Holdbeskrivelser

Mobility/yoga er øvelser der bevæger muskler, sener og led godt igennem i hele deres bevægelsesområde. Mobilitet øger derved din ”Range of Movement”, og du vil mærke en forbedring i din daglige træning. Derudover kombinerer vi med enkelte yogaøvelser for at komme hele kroppen igennem.

Dancefitness her får du dans for alle pengene. Nemme koreografier som alle kan være med til - og så må der gerne synges med!

Aqua foregår i vandet, med instruktør på kanten, der kan bruges diverse flyderedskaber i poolen. Der vil også være lidt decideret dans og rytme i selve poolen til god musik.

Bodytoning er styrketræning på en sjov og anderledes måde, hvor vi har en optimal kombination af styrke-og udholdenhedstræning samt opstrammende øvelser, der toner kroppen. Vi sætter fokus på de store muskelgrupper i ryg, baller, overarme, lår og mave, men vil også træne en lang række mindre muskler, som gør os mere stabile.


Program

Gæsteinstruktøren afholder 2-3 daglige træningspas, med undtagelse af ankomst- og afrejsedag. Programmet præsenteres på rejsemålet.


Hvordan booker jeg og hvad koster det?

Al træning med vores gæsteinstruktører er gratis for dem, der bor på det pågældende hotel i den aktuelle uge for gæsteinstruktøreren. For at booke skal du klikke på bookinglinket til højre og gå til den aktuelle dato for træningsugen, hvorefter du booker din rejse som normalt. Ingen forhåndstilmelding er nødvendig for at deltage i sessionerne.  

Information om ugen

Pris: Al træning med gæsteinstruktøren i løbet af ugen er gratis, når du booker en rejse til hotellet i den pågældende uge.  

Dato & hotel:

17.-24. juni 2024, Sivota Retreat - powered by Playitas

Afrejse fra: København, Billund

 Dette indgår:           

  • Alle hold med gæsteinstruktøren
  • Aktiviteter i henhold til hotellets faste program
  • Topklasse hotel & træningsfaciliteter

Book Sivota Retreat - powered by Playitas

Kontakt: sports@apollorejser.dk

 


Om instruktøren

Trine er 44 år gammel og arbejder til dagligt som forskningslaborant på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.

’Jeg har undervist i dancefitness, MBL, Stram-op og Bodytoning siden 2015 og tog uddannelsen som EREPS certificeret Fitnessinstruktør og Personlig træner samt Nutrition Coach i 2020. Og er i øjeblikket i gang med at tage en certificering som mobility coach.

Jeg underviser til dagligt i funktionel fitness og dancefitness i to forskellige fitnesscentre. Og har derudover private klienter i mit virke som personlig træner.

Jeg elsker at hjælpe mine klienter i mål med deres drømme – uanset om det er et vægttab, mere styrke og øgning af muskelmasse, om de skal på bjergvandring i New Zealand; eller måske gerne vil have en smertefri hverdag.

For mig som personlig træner og instruktør er det super vigtigt at skabe trygge rammer for træning. Men i særdeleshed også gøre træningen sjov!

Som instruktør er jeg enormt meget ”på” og synger rigtig gerne med på sangene. Selvom jeg altid synger falsk. Jeg går enormt meget op i at alle deltagerne får noget ud af deress træning, og samtidig har det sjovt imens. Det er lige så vigtigt at få rørt lattermusklerne!

Alle kan være med på mine hold. Jeg sørger alltid for at skalere øvelserne, så alle føler sig velkomne og trygge.’


Om hotellet

Sivota Retreat - powered by Playitas

Sivota Retreat - powered by Playitas er et nyrenoveret og unikt hotel beliggende i Sivota på det græske fastland, placeret i naturskønne omgivelser. Hotellet tilbyder en bred vifte af træningsfaciliteter med blandt andet et nybygget fitnesscenter med frivægte, maskiner og cardiomaskiner, tennis- og padelbaner, samt et cykelcenter. Vores powered by Playitas-hoteller garanterer et højt niveau på alt lige fra service til sportsinfrastruktur, træning og sund mad for såvel aktive feriegæster som professionelle og eliteudøvere, og på dette hotel får du også Sports Inclusive.

Læs mere om Sivota Retreat - powered by Playitas