Danse- og yogarejse

Levante – powered by Playitas

Har du lyst til at kombinere masser af dans med skøn yoga – er dette PRÆCIS den rejse, du ikke vil gå glip af.


Om ugen:

Undervisningstimerne vil ligge fra ca. kl. 9-11 samt ca. kl. 15-17. Derudover vil der et par dage om ugen være enten dans eller yoga med solnedgang som baggrund ml. kl. 19-20. 
Der tilbydes undervisning fem dage og derudover vil der på rejsen være en ugentlig fridag, hvor vi har mulighed for at smække stængerne op og nyde solen og omgivelserne.


Holdbeskrivelser:

Dansetimerne på ugen vil bestå af bl.a. standard/latin, Rock’n Roll, tematimer og masser af andet, med garanti for masser af sved på panden og KÆMPE smil på læben.

Yogatimerne vil være en blanding af både Vinyasa og Yin. Der vil i timerne blive rig mulighed for at komme hele registret for yoga igennem og vi vil undervejs tilpasse undervisningen, når vi ved, hvad deltagerne kan og har lyst til at udfordre.

Alle timer afsluttes med afspænding og der er i alle timer garanti for ro til både krop og sind.
På rejsen tilbydes der derudover en hyggelig fælles velkomst – og afskedsmiddag, som man har mulighed for at tilmelde sig særskilt.


Hvem kan deltage?

Det er muligt for alle at deltage. Man skal ikke bruge en partner til at danse med, vi danser med os selv som i f.eks. Dance-Fit og der vil på både dans- og yogatimer bliver taget individuelle hensyn og vist alternativer til både trin og øvelser, hvis der er behov for det.

Info om ugen

Pris: fra 8.836,-

Afrejse fra: København & Billund

Dato & hotel: 

22. - 28. september 2024, Levante - powered by Playitas

Dette indgår: 

  • Direkte fly tur/retur
  • 1 stk. indchecket bagage 20 kg. + 5 kg. Håndbagage
  • Transfer tur/retur mellem lufthavn og hotel
  • 7 nætter i delt familieværelse*
  • Morgenmadsbuffet 
  • Danse- og yogaprogram ifølge Niclas og Nicole

*Enkeltværelsestillæg 1.900,-

Book her

Kontakt: sports@apollorejser.dk  


Om instruktørerne


 

Niclas er Danmarksmester i Jitterbug og har også i undervist i rigtig mange år i standard/latin, jitterbug og Dance-fit. Niclas har i flere år undervist på events i udlandet og glæder sig til at kunne gøre det igen. Han er enormt inspirerende og har en fantastisk kontakt til deltagerne på hans timer, og gør en dyd ud af at sikre, at alle er med. Hans altid fantastiske humør og charmerende personlighed skinner igennem fra første minut og når helt ned på bagerste række hos deltagerne. Niclas sørger for, at smilet holder længe efter timen er forbi.

Nicole arbejder til daglig som personlig træner og underviser i yoga og spinning. Derudover ejer hun ”Energi-klinikken”, hvor hun bl.a. arbejder med massage, cupping og akupunktur. Hun underviser primært inden for Vinyasa (Hatha), men også i Yin. Nicole har mange års erfaring og har bl.a. undervist i træningscentre, i løbeklub og i foreninger. Efter Nicoles timer kan man være sikker på, at både krop og sind har fået ro og at vejret igen kan trækkes helt ned i maven.


Om hotellet


 

Levante - powered by Playitas

Her er der tale om et sportshotel med fokus på en aktiv ferie for familien, par, enlige rejsende og højt præsterende sportsfolk, ligesom det også egner sig til den almindelige motionist. Her bestemmer du selv tempoet og kan træne så meget eller så lidt, som du vil, og det bedste er, at de fleste aktiviteter er inkluderet i prisen under konceptet "Sports Inclusive". Levante - powered by Playitas ligger på Rhodos' østkyst og har en perfekt beliggenhed i rolige omgivelser, direkte på Afandou-stranden. Med en uovertruffen vifte af sports- og træningsmuligheder, en dejlig sandstrand, høj hotelkomfort og generøse poolområder, får du alt, hvad du behøver for en vellykket træningsrejse eller aktiv ferie.

Læs mere om Levante - powered by Playitas