Er du vild med golf?
Også golfspillere stortrives i Vietnam. I Phan Thiet-området er der en rigtig god bane; Sky Links som ligger i Mui Né nær hotellerne. Banen tilbyder fantastiske naturområder og egner sig til spillere på alle niveauer. En runde her er en oplevelse! Reservation er nødvendig. For dig som ikke er til de store golfbaner, er der et godt alternativ. En minigolfrunde er sjov for hele familien. Tag både store og små med til Tropical Mini Golf, en fin 18-hullers bane, som ligger på hovedgaden i Mui Né. Jo flere spillere I er, desto billigere bliver det pr. person. En drink indgår i prisen. Åbent dagligt.
Under havets overflade
Nha Trang Oceanographic Museum er stedet for dig, som vil vide, hvilke dyr der findes i havet udenfor Nha Trang. Det er fascinerende at se krokodiller, revhajer, havskildpadder, klovnefisk, dragefisk med mere på nært hold. Åbent dagligt 07-16 (lukket til frokost).