Rejs til Oman – det lille sultanat på den arabiske halvø, tiltrækker med verdens mest solrige klima. Storslåede paladser og vidtstrakte kystlandskaber, hvor det klare blå hav står i kontrast til høje bjerge og hvide sandstrande, gør Oman til en eksotisk rejsedestination, der er taget direkte ud af "Tusind og én nat".
Populære rejsemål - Oman
Se alleMere om rejsemålet
Engang var det kun sultanens særligt inviterede gæster, der havde lov til at krydse Omans grænser. Men for 30 år siden blev turismen åbnet op, og dengang forsigtigt, med det formål at bevare landets traditioner. Derfor er det ekstra spændende at lære landets rige historie og seværdigheder at kende på en rejse til Oman – fordi de har været skjult for omverdenen i så lang tid.
Solrig vinter i Oman
Omans indre består hovedsageligt af ørken, men langs den 2.000 kilometer lange kyststrækning venter smukke naturscener med høje bjergkæder, der grænser op til det klare blå vand. Ti solskinstimer om dagen og lange sandstrande ved Det Indiske Ocean gør Oman til en sand oase i det nordiske vintermørke. Her kan du også nyde fantastisk dykning blandt farverige koraller og chancen for at se havskildpadder, delfiner og hvaler.
Historiske Oman
Omans historie strækker sig langt tilbage i tiden. Landet har været præget af handel og søfart i tusinder af år, og i byerne langs kysten er der masser af gamle forter, storslåede paladser, vagttårne og moskeer, der vidner om landets fortid. I den gamle del af hovedstaden Muscat i nord ligger Sultan Qaboos bin Said al Saids sæde.
Ingefær og kardemomme
Maden i Oman har tydelige inspiration fra køkkenerne i Egypten, Libanon, Tunesien og Marokko. Krydderier som safran, kanel, nelliker og ingefær bruges ofte, mens basen altid er ris. Hvis du går på café, kan du udover vandpibe også prøve omansk kaffe, qahwa, som er krydret med kardemomme og drikkes af små, fine porcelænskopper.
Under ørkenhimlens stjerner
Intet sted skinner stjernerne klarere end i ørkenen. Og da fire femtedele af Oman består af ørken, er en overnatning i en ørkenlejr en given udflugt. Når solen går ned bag sanddynerne, og ilden knitrer i nattens mørke, er det nemt at føle sig overvældet af det eksotiske Oman.
Mellem Salalah og hovedstaden Muscat er der ca. 1.000 kilometer.
Tidsforskel
Dansk tid +3 timer vintertid.
Valuta
Omansk rial (OMR).
Strande
Lange, dejlige strande med lyst, fint sand.
På rejsemål med Apollo Service Line kan du 24 timer i døgnet komme i kontakt med os på telefon, SMS og mail, som besvares af skandinavisk- og engelsktalende Apollo-personale. Hvis sagen haster, skal der altid kontaktes telefonisk. Hvis du rejser med et rutefly og har booket en transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant, som hjælper dig til hotellet. Du modtager det aktuelle telefonnummer til Apollo Service Line via sms kort før din afrejse.























