Aruba
Se alle landeSmukke Aruba i Caribien er et drømmerejsemål på mange måder. Kridhvide bløde strande, turkisblåt hav, varme vinde og raslende palmer. På en rejse til Aruba kan du svømme blandt lyserøde flamingoer, shoppe i hovedstaden Oranjestad og nyde den gennemsnitlige temperatur på 28 grader – hele året rundt! Book flyrejser og hoteller til Aruba med Apollo, og bestem selv, hvor længe du vil være væk.
Mere om rejsemålet
Med tilnavnet "one happy island" er det let at forstå, hvorfor så mange vælger at rejse til Aruba. Aruba tilhører ABC-øerne – Aruba, Bonaire og Curaçao, som er en del af Kongeriget Nederlandene. Aruba har et meget multikulturelt samfund takket være de næsten 100 forskellige nationaliteter, der findes på øen. Dette afspejles i alt fra Arubas kulturelle påvirkninger til dets køkken.
Strandene på Aruba
Aruba er mest berømt for sine smukke strande. Palm Beach ligger i High Rise-området og er måske den livligste strand på øen - den er velorganiseret med solstole, parasoller og restauranter. Eagle Beach ligger i Low Rise-området og er det modsatte af Palm Beach, hvilket tiltrækker dem, der ønsker lidt mere fred og ro omkring sig. Vi anbefaler den lange, lavvandede Baby Beach på Arubas sydøstlige spids til børnefamilier, da der er praktiske UV-telte til leje.
Ting at lave på Aruba
Aruba har elleve kasinoer, hvor du kan prøve lykken, og i Palm Beach finder du en jazzklub og en biograf. Du kan finde de fleste underholdningsmuligheder i Arubas hovedstad, Oranjestad, som med sine farverige bygninger afspejler forskellige perioder af Arubas historie. De bedste shoppingmulighed på Aruba finder du i et af Oranjestads shoppingcentre, på markedet eller i en taxfree-butik.
Aruba er også kendt for sin aloe vera, som produceres på en familieejet fabrik. Næsten en femtedel af øen består af Arikok National Park med sine bemærkelsesværdige kaktusskove, divi-divi-træer, grotter og leguaner. Længst mod nord finder du måske øens bedste udsigt fra California Lighthouse.
Nær Oranjestad ligger en privat ø – Renaissance Island – som ejes af Renaissance Hotel. Det er på denne ø, at den berømte Flamingo Beach som er hjemsted for seks lyserøde flamingoer. Hvis du bor på hotellet, kan du tage båden til stranden gratis, ellers kan du købe et dagspas.
Tidsforskel
Sommertid: Dansk tid -6 timer. Vintertid: Dansk tid -5 timer.
Valuta
Arubanske floriner og USD.
Du rejser til Aruba på egen hånd. Du booker fleksibelt og sammensætter selv din rejser ved at vælge afrejsedato, rejselængde og hotel. Når du booker flybilletter og hoteller hos os, er du beskyttet af pakkerejseloven.




















