Mere om rejsemålet
Rejs til Cypern og Ayia Napa hvor elegante loungebarer og hyggelige restauranter er åbnet de sidste par år. En skøn strandpromenade, sandstrande hvor der er blåt flag og rigtig gode hoteller, som Nissi Beach og Napa Mermaid Hotel & Suites gør at familier og par stortrives i Ayia Napa.
Fig Tree Bay er den anden af børnefamiliernes klare favorit med lavvandede sandstrande og et skønt ferietempo på Cypern. Her er flere hoteller med bekvem All Inclusive hvor du og din familie blot skal fokusere på at hygge jer.
Hvor du end vælger at rejse til på Cypern, som for øvrigt er Middelhavets tredje største ø, er her lækre sandstrande og klart turkisblåt vand.
Oplev Cyperns bløde sandstrande
På øen er der mange skønne strande og badebugter, de fleste har hvidt finkornet sand. På Cypern er der faktisk totalt 56 vidunderlige strande, som har fået EU’s Blå Flag for sit rene vand og miljøvenlighed. De fineste strande ligger ved turistbyerne på øens sydøstlige del. Her er strandene hvide, lavvandede og meget populære. Lidt længere vestpå finder du mindre strande, hvor du kan bade. Hvis du elsker at dykke og snorkle, så er det klare vand perfekt!
Cyperns seværdigheder og spændende kulturmix
På Cypern er der utrolig meget at se og opleve. Besøg Famagusta, også kaldet spøgelsesbyen, hvor tiden har stået stille siden den tyrkiske invasion i 1974. Tag på picnic ved Cavo Greco mellem Ayia Napa og Fig Tree Bay og gå en tur eller cykle i områdets dramatiske natur, hvor der er klipper, grotter og klart blåt hav.
Den geografiske beliggenhed gør, at Cypern er blevet påvirket af impulser fra Europa, Mellemøsten og Afrika. Dette kan man blandt andet mærke i maden, hvor måltiderne oftest udgør en masse småretter, meze, som består af alt fra pitabrød og hummus til sardiner, blæksprutte, grillet halloumi og moussaka. At Cyperns hovedstad, Nicosia, er delt op i en tyrkisk-cypriotisk og græsk-cypriotisk del bidrager også til kulturmixet.
Grænsen til den nordlige del, den tyrkiske side, af Cypern er i øjeblikket lukket, så det er ikke muligt at besøge Famagusta, også kaldet Ghost Town, hvor tiden har stået stille siden den tyrkiske invasion i 1974.
Udforsk Cypern på egen hånd
Vi kan varmt anbefale dig at leje bil på Cypern. Cypern har en smuk og vekslende natur samt flere hyggelige byer at besøge. De frodige Troodos-bjerge midt på øen tilbyder forfriskende grønne duftende pinjeskove og endeløse vinmarker. Og de åbne solbrændte sletter med deres rødbrune kartoffelpandekager, sølvgrå oliventræer og citronlunde giver fred i sjælen. Vær opmærksom på at kørsel er i modsatte side af Danmark.