
Seværdigheder i Vietnam
Vietnam byder på mange oplevelser ud over det sædvanlige. Udvid din horisont ved at opleve landets smukke steder, betagende og fremmede landskaber og mystiske buddhistiske templer. Her kan du læse mere om, hvad der er at se og opleve!
Find og book din rejse til Grækenland
De røde sanddyner
Ikke langt fra Mui Ne Village ligger de farverige sanddyner, som med tiden er blevet områdets kendetegn. De stærke farver står i flot kontrast til hinanden, og blot synet af sanddynerne gør én glad. Hvis du har lyst til en tur ned ad sandbakken, er de lokale børn klar til at leje en kælk til dig. Kig op ad bakken!
Taku Mountain
Med en fantastisk udsigt over Phan Thiet-landskabet byder Vietnams største liggende Buddha pilgrimme velkommen, der søger gode råd og vejledning i livet. Udover gratis rådgivning får du et godt indblik i buddhismens filosofi. I nærheden ligger også en frugtfarm med en af Asiens mest populære frugter: dragefrugten. Kontakt din rejseleder for yderligere information.
Vietnams højeste fyrtårn
Ca. 40 kilometer sydøst for Mui Né ligger Vietnams højeste fyrtårn, Ke Ga. Vejen dertil er en malerisk oplevelse og en sand fornøjelse, der sætter én i godt humør. En lille båd tager dig det sidste stykke ud til fyrtårnet, der tårner sig majestætisk op i sin ensomhed på den lille ø.

Golden Bridge i Vietnam
En populær seværdighed i Vietnam er Golden Bridge, en 150 meter lang bro nær Da Nang. Broen er for fodgængere, der ønsker at komme fra svævebanestationen til de smukke haver, der er den virkelige turistattraktion. Det, der gør broen spektakulær, er ikke kun den smukke udsigt, men også de gigantiske hænder, der giver illusionen af at holde broen oppe.
Smukt vandfald
Det regner en del på Phu Quoc, hvilket har skabt flere smukke vandfald rundt om på øen. Ca. 7 km sydøst for Duong Dong på vej til Ham Ninh ligger et af de mest interessante: Suoi Tranh-vandfaldene. For et mindre gebyr kan du bade i det smukkeste, klareste og reneste vand, Moder Jord har at byde på, mens du nyder de smukke orkideer overalt omkring dig. Glem ikke at besøge den nærliggende flagermushule! Tip: Den ca. 10-15 minutters vandretur til vandfaldet gøres bedst i et par behagelige sko.

Spirituelle åndehuller
Ca. 80 procent af den vietnamesiske befolkning er buddhister. Overalt i landet vil du se buddhistiske templer og Buddha-statuer. Et af de mest imponerende eksempler kan ses i Nha Trang. Long Son-pagoden ligger i nærheden af togstationen. Fra tempelgården har du en fantastisk udsigt over området. Gå ikke glip af et glimt af Ponagar-tårnene, mens du er her. Disse storslåede strukturer blev skabt af det mytiske Cham-folk og siges at være bygget omkring 780 f. Kr. Tårnene i Nha Trang er de bedst bevarede af deres slags i Vietnam. Begge seværdigheder er åbne dagligt fra kl. 07-18.
Dinh Cau-klippen
Denne ejendommelige klippe – et slags symbol på Phu Quoc – findes ved Duong Dong-flodens udmunding. Den tilhørende bygning fungerer dels som et fyrtårn, dels som et buddhistisk tempel. Mange lokale fiskere kommer hertil for at bede om fiskeheld og beskyttelse til søs. Under Tet (vietnamesisk nytår) pilgrimsrejser øboerne hertil for at fejre det. Andre interessante templer på øen inkluderer Sung Hung Co To-pagoden, Su Muon-pagoden og Nguyen Trung Truc-templet i den nordlige del af øen.
Tips og inspiration
Se alle vores rejsetips til Vietnam, find og book en rejse til Vietnam eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.


