Lanzarote – den kanariske ø med x-faktor

Du bliver måske overrasket, men Lanzarote er en super lækker ø, der begynder at appellere mere og mere til de krævende eventyrere. Øen er helt unik med skarpe kontraster, fascinerende ørkenlandskaber, stilfulde bygninger og smukt turkisblåt hav.

Her kan du gøre, hvad du plejer på ferie på De Kanariske Øer: surfe, dykke, cykle, svømme, spise tapas, vandre og slappe af. Men derudover får du overraskende oplevelser i helt exceptionelle omgivelser, som du simpelthen ikke kan gå glip af. Her er 6 x-faktorer, der vil sætte Lanzarote på din bucket list.

Book din rejse til Lanzarote »

Se flere rejsetips til Lanzarote

Vi anbefaler et besøg til det som var César Manriques hjem på øen.

Ingen bygninger er højere end palmerne

Takket være øens store kunstnersøn César Manrique har Lanzarote fået lov til at bevare sin oprindelige arkitektur. Her skulle der hverken bygges højhuse eller kæmpe hotelfaciliteter, men ønsket var at genskabe øens lokale charme. Ingen bygning bør være højere end palmerne. Øen er derfor udsmykket med lave, hvidmalede huse med blå og grønne vinduesrammer, skulpturer, kunstneriske vindmøller og smukke installationer, der bryder med det spektakulære og vilde ørkenlandskab.

Arven fra César kan findes overalt på øen, men i den fortryllende by Haría i "Tusinde Palmers Dal" kan du træde lige ind i hans tidligere hjem. Huset er nu omdannet til museum og er kreativt designet på en lavastrøm i De Kanariske Øers smukkeste palmelund. Her får du et glimt bag kulisserne på manden, der gjorde Lanzarote til, hvad det er i dag.

Vinmarker på askejord og mægtigt vulkansk landskab i nationalparken Timanfaya.

Vulkangrillet mad på månen

En af de mest populære attraktioner på øen er Timanfaya National Park. Landskabet her er fortryllende med stærke farver, dybe kratere og vulkansten. Det føles som om du er på månen. Her kan du komme med på en guidet bustur gennem det unikke landskab og se tidslinjen for vulkanudbruddene, hvor lavaen er størknet i lag oven på hinanden i forskellige farver – en helt speciel oplevelse. Du får også en demonstration af en spektakulær gejser, når guiden hælder koldt vand i den glødende lavasten og en flere meter høj vanddamp sprøjter tilbage.

Og hvor ofte får du egentlig mulighed for at spise vulkangrillet mad? Midt i nationalparken ligger restauranten El Diablo, som serverer mad tilberedt på varme lavasten. Her kan du mærke varmen under fødderne, mens du nyder vulkangrillet kylling, kanariske kartofler og udsigten til det unikke vulkanlandskab.

Vinsmagning på Asketæppe

I vindistriktet La Geria, ikke langt fra Timanfaya, finder du den dejlige, familiedrevne vingård Bodega la Geria. Her kan du smage dig igennem lokale kvalitetsvine, få serveret gode tapas og nyde udsigten over nationalparken og det kulsorte asketæppe, der ruller under vinstokkene. Vingården er åben hele året rundt og tilbyder også guidede vinture mod forespørgsel.

Grottemiddag! En unik oplevelse.

Madoplevelser med klang

På den nordlige del af Lanzarote er der et helt særligt syn - Jameos del Agua. Her har César Manrique leget med sit mantra "kunst i naturen" og problemfrit komplimenteret de vulkanske klippeformationer med arkitekttegnede haver, eventyrstier, smukke pools og laguner.

Den 6 kilometer lange underjordiske tunnel fører til Manriques mest spektakulære attraktion - to store lavagrotter (jameos). Trykket fra vulkanske gasser har revet huller i grotternes tag, så lyset fra solen skinner ned og giver grotterne et næsten højtideligt præg. I den ene grotte glimter en blågrøn lagune, og i den anden afholdes både klassiske koncerter og filmforestillinger. Spis middag på en af ​​restauranterne i de unikke omgivelser, tag en dukkert i den skønne pool og nyd både DJ, dans og fest om aftenen.

Papagayo-strandene og El Golfo

Papagayo-strandene

Papagayo-strandene er de smukkeste og mest populære strande på Lanzarote og ligger i den sydlige del af øen. Disse dejlige sandstrande er lavvandede og bugter sig som muslinger. Strandenes specielle design gør vandet her helt roligt og smaragdgrønt - meget malerisk og perfekt til snorkling. Her er hverken solstole eller parasoller, så husk at medbringe det du skal bruge til en dag på stranden. I det omkringliggende område finder du flere dejlige strande, små badebugter og et par nudiststrande.

Grønne laguner og sorte strande

Sidst men ikke mindst - på den sydlige del af øen finder du den lille by og grønne lagune El Golfo. Når man kommer her, er det som at træde direkte ind i et maleri. Sandet er kulsort, vandet azurblåt, klipperne rødglødende og algerne har farvet lagunen smaragdgrøn. Man skulle tro, César Manrique har spildt hele sin farvepalet her, men dette er naturens eget kunstværk. Bølgerne slår ind mod klipperne, der bruser, plasker og buldrer – perfekt stemningsmusik til skønne gåture i de smukke omgivelser.