Vulkanlandskab i Timanfaya Nationalpark på Lanzarote med lavafelter, kaktus og den røde vulkan Montaña Colorada i baggrunden.

Oplev Lanzarote

5 forskellige måder at opleve øen på!

Se mere af Lanzarote! Det golde og næsten overjordiske landskab er der for at blive oplevet - lej en bil og udforsk øen på egen hånd, eller tag med på en fartfyldt jeeptur og se, hvad Lanzarote har at byde på. Her kan du læse mere om den bedste og nemmeste måde at opleve Lanzarote på under din ferie!

1. Oplev Lanzarote på to hjul

Lanzarote er et sandt paradis for cyklister. De velholdte veje, det tørre klima og de smukke omgivelser gør øen perfekt til både lange og korte cykelture. Cykl gennem det vulkanske landskab i Timanfaya Nationalpark, eller følg kystvejene med udsigt over Atlanterhavet.

2. Vandretur gennem vulkanlandskabet

At opleve Lanzarote til fods er en oplevelse i sig selv. Der er vandrestier for alle niveauer, fra kortere gåture til heldagsture. På den nordlige del af øen venter udsigten over La Graciosa, dramatiske vulkaner og kaktuslandskaber, mens den sydlige del lokker med stier, der fører til små fiskerbyer og smukke strande som Playa Quemada og Papagayo.

 Kvinde på mountainbike i Lanzarote

Cykelferie på Lanzarote

3. Tag på jeep- eller buggy-eventyr

Vil du opleve de mere utilgængelige dele af Lanzarote? Så er en guidet jeep- eller buggy-tur en sjov mulighed. Du får mulighed for at komme helt tæt på øens mægtige vulkanske landskab og opleve steder, du ellers ville have overset.

4. Nyd en lang gåtur langs havet

Lanzarote byder på smukke vandrestier langs kysten. En populær mulighed er at gå fra Puerto del Carmen til øens hovedstad, Arrecife. Turen er ca. 12 km lang og byder på havudsigt, strandliv og masser af muligheder for at stoppe undervejs.

5. Oplev øen med lejebil

Lanzarote er som skabt til at blive udforsket på egen hånd. Med en lejebil kan du nemt dig mellem vulkaner, strande, små byer og udsigtspunkter i dit eget tempo. Friheden til at blive, hvor det ser smukkest ud, er svær at slå.

Landskab Lanzarote

Find og book din rejse til Lanzarote

Oplev de andre Kanariske Øer

Ø-hop

Rederierne Fred Olsen og Armes har både færger og hurtigbåde, der sejler frem og tilbage til naboøen Fuerteventura. Begge rederier ligger i Playa Blanca, hvor du også kan købe billetter. Vær opmærksom på, at der er forskellige billetpriser for turister og fastboende.

Fuerteventura på én dag

Den nærliggende ø Fuerteventura er absolut et besøg værd. Den ligger stik syd og har et helt anderledes landskab end Lanzarote. Et af Fuerteventuras mest kendte naturområder er Parque Natural de Corralejo med sine imponerende sandklitter, der strækker sig langs den nordøstlige kyst.

La Graciosa

La Graciosa er en smuk lille ø nord for Lanzarote. Her er en charmerende lille fiskerlandsby med ca. 700 indbyggere. Det koster ca. 20 euro at tage båden tur/retur fra Orzola, og der er flere ture dagligt. Om fredagen arrangerer Videocosta heldagsture med afhentning på hotel og en engelsktalende guide.

Fuerteventuras sanddyner

Fuerteventuras sanddyner