Koh Samui solopgang

Højdepunkter på Koh Samui

Sol og bad langs lange smukke strande er i fokus på Koh Samui. Vi giver vores tips til nogle af højdepunkterne på denne dejlige ø, fra udflugter, shopping og spabehandlinger til gode restauranter.

Start med en solopgang

Eftersom de fleste strande ligger på østsiden af øen, venter en vidunderlig solopgang på Koh Samui. Tag en tur på stranden en rigtig tidlig morgen. Ofte møder du en masse lokale på stranden om morgenen, i modsætning til midt på dagen, hvor de fleste forsøger at undgå varmen.

Big Buddha Koh Samui

Seværdigheder

Big Buddha er en af Koh Samuis mest berømte monumenter og et must, hvis du er her for første gang. Du finder statuen på øens nordkyst i Bangrak.

Fishermans Village

Dette er et af de mest velbevarede områder på Koh Samui. En dejlig blanding af gamle kinesiske lagerhuse og mere moderne bygninger. Mange besøgende påpeger også den særskilte middelhavsfornemmelse – hvilket har sin forklaring. Området var den mest fremtrædende franske udvej på øen i mange år. Hver fredag er der bil- og motorcykelfrizone i Fishermans Village. En behagelig mulighed for at slentre rundt mellem de mange gode butikker og restauranter på stranden.

Smukke vandfald kan du opleve på en udflugt til et af de mest naturskønne områder på Koh Samui, Baan Thurian, som ligger ca. 10 km syd for Nathon. Her kan du nyde to smukke vandfald - Namuang 1 er ca. 18 meter højt, og du kommer hertil med bil. Namuang 2 kommer du til ved en tre minutters gåtur  - 80 meter højt og utroligt smukt!

Vandfald på Koh Samui

Koh Samuis mest luksuriøse spa

I et område med en fantastisk havudsigt har Erandra bygget små og store luksuriøse hytter med thaimassage, hot stone massage, detox-behandlinger og meget mere. Dyk under overfladen af Erandas naturlige pool og nyd afkølingen efter en tur i dampbad. Mere luksuriøst bliver det næppe. Adresse: 9/37 Moo 2 Chaweng North.

Shopping

Den bedste shopping på Koh Samui ligger langs Chaweng Beach Road. Syv km med butikker og gadesælgere, alt fra fine tasker, saronger, ure, badetøj til malerier og farverige bordlamper. Husk at forhandle om prisen!

Golf

En af de mest interessante golfbaner på Koh Samui er Santiburi Samui Country Club. Hvert hul har sin egen unikke karakter - fra stejle skråninger til design af fairways, der skærer igennem kokospalmerne for at undvige klipper, bjerge og vandløb.

Fodboldgolf er en sjov aktivitet for dig, der søger afveksling til stranden. Med større huller og fodbolde i stedet for golfbolde, kommer du rundt på banen, som passer til alle. Samui Football Golf ligger på den nordøstlige side af Samui, 10 min i bil fra Chaweng.

Kokosnød på Koh Samui

Middag med havudsigt

Udover at være en af de bedste restauranter på Koh Samui, har "The Cliff Restaurant" en vidunderlig udsigt over Chaweng Beach. Du får, udover god mad, også et stort udvalg af gode vine. Book et bord for en sikkerheds skyld. Adresse: The Cliff Development Co., Ltd. 124/2 Tambon Maret, Lamai Beach

Ark Bar er det perfekte sted, hvis I ikke kan blive enige om, I skal spise thailandsk eller international mad til middag. Du kan vælge at sidde eller ligge på stranden, mens du nyder måltidet. Hver aften bliver stedet forvandlet til en stor strandfest. Der bliver dekoreret med smukke farvede papirlamper og underholdning i form af "fire shows". For at finde et godt sted på stranden, bør du helst være her inden kl. 20.00. Adresse: 159/75 Moo 2 Boput Chaweng, Koh Samui.

Hvordan lyder en panoramaudsigt på 270 grader over Siam-bugten og de nærliggende øer? Velkommen til Evason Hideaway i Bophut og restauranten "Dining on the Rocks", der består af ni terrasser i teaktræ og bambus. Book et bord på den øverste terrasse. Adresse: 9/10 Moo 5, Baan Plai Leam.

Læskende kokosnød

Kokosnøddernes ø, som Koh Samui bliver kaldt, bør være det bedste sted at nyde en frisk kokosnød. Nødderne kan købes hos en gadesælger. Toppen af kokosnødden åbnes, så du kan drikke den friske juice og med den medfølgende ske, kan du nyde det lækre frugtkød. Kokosmælken siges at være godt for helbredet, et tip er at prøve en coconut-shake.