Gode tips til dig der skal på krydstogt

Hvornår er det billigst at rejse?

I Caribien er priserne ofte lavere i denne periode på grund af at områderne er udsat for storme. Rederierne udsætter naturligvis ikke sine gæster for fare og sejler ikke, når der er risiko for farlige situationer. Det er større sandsynlighed for at skibet ændrer planlagt rejserute, idet fartøjerne ikke kan sejle ind i visse havne. Hvis dette ikke er et problem for dig, kan du finde billige krydstogter i denne periode. Du får mest for pengene i december og mellem marts og april. 

Højsæsonen for krydstogter i Middelhavet er sommermånederne, men byerne i og ved Middelhavet er mindst lige så fantastiske i april og slut september. Vejret kan være mere ustabilt, men der er oftest en behagelig temperatur.

Vælg det fartøj der passer bedst til dig og dem, du rejser med

Der er stor forskel mellem rederierne som Apollo samarbejder med, og fartøjerne/bådene de tilbyder. Rejser du med mindre børn anbefaler vi fartøjer fra Royal Carribean, Costa Cruises, Norwegiean Cruises eller MSC Cruises. De tilbyder mange aktiviteter for de yngre passagerer. Selvfølgelig er voksne passagerer uden børn også meget velkomne. MSC Cruises har f.eks. MSC Yachts Club øverst oppe på fartøjerne i Fantasia-klassen. Det er en afdeling for dem, der vil nyde fred og ro. Booker du dette alternativ, har du mulighed for at spise i restauranten samt benytte poolområdet, der kun er for MSC Yacht Clubs gæster.

Skal du fejre en speciel anledning, eller ønsker du lidt ekstra luksus, anbefaler vi fartøjerne fra Celebrity Cruises. Her oser alt af luksus og god stil. Maden er i topklasse og vinen, der hentes i fartøjets private vinkælder, er god og af høj kvalitet. Hvis denne type fartøjer ikke lige er noget for dig, kan du se på vores skærgårdskrydstogter. Det er mindre både, med maks. 50 passagerer, der sejler i f.eks. Kroatiens fantastisk smukke skærgård. Du overnatter i historiske byer som bl.a. Dubrovnik og Split, så du har god tid til at opleve byerne og nyde lækker mad på restauranterne i byerne.

Mad om bord

Når du booker f.eks. et krydstogt i Caribien eller et Middelhavskrydstogt med Apollo, er måltider om bord inkluderet. Samtlige rederier der sejler her, lægger stor vægt på mad og drikke om bord. Vælg blandt et stort udbud af buffetrestauranter, à la carte-restauranter, fastfood, specialkost, mad for børn, barer og caféer. Uanset tidspunkt på døgnet kan du altid finde noget at spise eller drikke. Vegetarerne behøver ikke at nøjes med at spise mad fra salatbuffeten hele ugen. Her tilbydes dagligt en række valgmuligheder og veltilberedt mad med samme høje standard som det øvrige udbud. Glutenfrie og laktosefrie råvarer opbevares på specielle områder om bord og tilberedes på egne områder i køkkenet af uddannet personale. Vi anbefaler, at du giver besked om dine ønsker vedrørende specialmad, når du booker rejsen, så får du egen menu om bord med flere alternativer at vælge mellem. Vi anbefaler også, at du tilkøber drikkepakke, hvis det tilbydes – så får du All Inclusive om bord, praktisk og komfortabelt.

Valg af kahyt

De store fartøjer tilbyder over 30 forskellige varianter af kahytter, og det kan være svært at vælge. De billigste kahytter er såkaldte indvendige kahytter uden balkon eller vinduer. Hos Apollo anbefaler vi en balkonkahyt. Det er dejligt at slappe af på sin balkon og nyde udsigten væk fra alle de aktiviteter, der findes om bord. Vil du bo mere luksuriøst med flere faciliteter i en større kahyt med balkon, så skal du vælge en suite.

Læs al information nøje før du booker et krydstogt

Apollo tilbyder krydstogter, hvor mad er inkluderet, hvor mad og drikke er inkluderet, hvor kun morgenmad er inkluderet, hvor drikkepenge til personalet er inkluderet, hvor udflugter er inkluderet osv. Der er stor variation mellem rederierne, og det er derfor vigtigt at læse al information nøje – også det med småt – så du lettere kan se, hvor du får mest for pengene.

Find ud af mest muligt før du rejser

Gør dig bekendt med rejseruten, og byerne man besøger før rejsen. De fleste fartøjer ligger i havn hele dagen ved sine stop, men for at opleve mest muligt, er det en god ide at planlægge, hvad du vil se i forvejen. De større rederier tilbyder guidede udflugter til de større seværdigheder – en nem og bekvem måde at opleve på. Efter disse udflugter er der også tid på egen hånd.

Forlæng ferien med ekstra nætter på hotel

Apollo tilbyder krydstogter med forskellige rejselængder. Vi har både krydstogter, hvor ekstra dage på hotel i forbindelse med krydstogtet er inkluderet i prisen, og krydstogter hvor du selv kan bestemme, hvor mange ekstra nætter du ønsker på hotel. Vi anbefaler, at man tilføjer ekstra nætter på hotel før eller efter krydstogtet, på den måde får man mest ud af ferien.