Værd at vide om krydstogter

Inden du tager på krydstogt, er der en del, man skal huske på. Her kan du læse om det meste, der er værd at vide, både inden og under selve rejsen. Hvis du ikke finder svaret på dit spørgsmål her, er du naturligvis velkommen til at kontakte os. Her kan du læse om alle vores krydstogter og booke.

Bookingbekræftelse

I bookingbekræftelsen finder du al information om din rejse. Her kan du se priser, eventuelle rabatter, rejsemål, navn på fartøjet, kahyt kategori, måltider og flytider. Det er vigtigt at alle navne stemmer overens med navn i passet, ellers kan man blive nægtet ombord stigning. Hvis dit navn er stavet forkert, eller hvis oplysningerne på anden måde ikke stemmer, bør du kontakte os med det samme. Læs mere om bookingbekræftelse.

Billetter og indcheckning

Indcheckning sker på rederiets hjemmeside via linket i dit rejsedokument. Indcheckning kan ske, så snart din reservation er foretaget ved at bruge rederiets bookingnummer. Når check-in er foretaget, printer du selv dine billetter tidligst 30 dage før afgang på rederiets hjemmeside.

Pas

For samtlige krydstogter kræver det, at passet er gyldigt minimum 6 måneder efter hjemrejsedato afhængig af hvor du skal på krydstogt. Mere information om pas og visum finder du her.

Restriktioner

Ved graviditet

Alle rederier har regler for hvor langt fremme i graviditeten man skal være for at kunne tage med på krydstogt. Grænsen er uge 23. Rederierne kræver en lægeerklæring på engelsk, som beviser at man er i god form til at rejse, og hvor det fremgår, hvor langt i graviditeten man er ved afrejse.

Spædbørn/børn under 2 år

Spædbørn skal være fyldt 6 måneder for at tage med på krydstogt. På specielle ruter hvor fartøjet er til søs i mere end tre dage i træk, er aldersgrænsen 12 måneder. Vær opmærksom på at børn under 2 år regnes som barn i ekstraseng og betaler ordinær ekstrasengstillæg (hvis barnet deler kahyt med 2 personer).

Aldersgrænse

De fleste rederier har en aldersgrænse på 21 år, hvis man rejser uden en voksen eller ønsker at bo i en kahyt uden en forælder eller anden person over 21 år.

Børn

Det er vigtigt at barnet er renligt for at kunne deltage i børneklubben. Af hygiejneårsager må blebørn ikke bade i pools om bord, dette inkluderer børnepools. På visse rederier er der dog undtagelser.

Helbred

Du skal have et godt helbred og ikke udgøre fare eller belastning for medpassagerer eller personale. Hvis der er nogen medicinsk eller fysisk hindring, som kan kræve behandling under rejsen, skal du informere Apollo eller dit rejsebureau skriftligt om dette i forbindelse med bestilling. Vi anbefaler kraftigt, at alle krydstogtrejsende har en omfattende rejseforsikring, nogle rederier kræver rejseforsikring, og du skal også medbringe bevis for forsikring.

Kørestole

Passagerer som sidder i kørestol skal medbringe sin egen kørestol. Fremkommeligheden kan være svær eller umulig, f.eks. hvis man går til land via tenderbåd. Dette betyder at kørestolsbrugere ikke altid kan gå i land ved enklere havne. Passagerer med fysisk eller psykisk funktionshindring skal klare sig selv eller rejse sammen med ledsagere, som kan hjælpe til ved behov. Rederiet har ret til at afvise en passager, hvis de anser at denne behøver mere støtte end hvad ledsageren kan give. Hvis rederiet vælger at afvise en kørestolsbruger, har passageren ingen ret til kompensation. Læs mere om rejsende med nedsat bevægelsesfunktion.

Betaling

Du betaler for hele din krydstogtspakke ved booking eller du betaler delvist for din krydstogtspakke. Ved delbetaling vil et betalingslink blive sendt til dig cirka 80 dage før afgang.

Om bord på fartøjet

Ændringer i programmet

Det sker at der forekommer ændringer i programmet, rejserute og udflugter under krydstogtet, afhængig af uforudsete eller pludselige hændelser som specielle vejrforhold. Beslutninger om ændringer tages af kaptajnen og rederiet af sikkerhedsmæssige og operative årsager, og kan ske med kort varsel. Ved udflugter kan det hænde at et museum eller et historisk sted er lukket uden advarsel. Ingen kompensation udbetales ved ændringer.

Bordplacering

De fleste store fartøjer har bordplacering i hovedrestauranten, og du tildeles seating, når du booker krydstogtet, hvis du har booket et færdigpakket krydstogt. Du har samme bordplacering for middag under hele krydstogtet. På de større fartøjer kan du også vælge at nyde måltiderne på buffetrestaurant med fri bordplacering, her findes også specialrestauranter, hvor man kan spise mod tillæg.

Servicegebyr

Et obligatorisk Servicegebyr for personalet opkræves automatisk på din konto om bord:
12,00 € / 14,50 USD og 6,00 € / 7,25 USD pr. dag for voksne og børn fra 2 -11 år. (Børn under 2 år betaler ikke servicegebyr). Drikkepenge ud over dette forventes ikke.
Bemærk venligst, at hotellets servicegebyrer kan ændres uden varsel.

Rygning

Det er ikke tilladt at ryge på offentlige steder, restauranter, kahytter eller på balkonen. Det findes rygeområder på samtlige fartøjer.

Alkohol

Drikkevarer der indeholder alkohol kan købes i alle barer og restauranter om bord. Aldersgrænsen er 21 år. Øl og vin må indtages af personer mellem 18 og 20 år på visse fartøjer i Europa, da behøves accept fra en forælder, som skal være med på krydstogtet. For krydstogter i USA er aldersgrænsen 21 år for al alkoholindtag. Drikkevarer indeholdende alkohol på ikke medbringes om bord til privat brug. Hvis du har medbragt eller købt noget under rejsen, bliver alkoholen opbevaret om bord indtil rejsen slutter. Dette gælder også alkohol, som er indkøbt i fartøjets tax free-butik.

Kahyt

Du vælger kahyt kategori ved booking. Kahytnummer fremgår af din bookingbekræftelse.

Mobildækning og internet

Kontakt din net operatør for information.

Udflugter

Der tilbydes en række udflugter om bord. Udflugterne kan normalt forudbestilles på rederiernes hjemmesider eller købes om bord. Ingen udflugter er inkluderet i rejsens pris.

Valuta

På fartøjet angives priser i euro eller US-dollar. Om bord benytter man sig af et kontantløst system, hvor køb registreres på din krydstogtkonto. Ved krydstogtets afslutning får du et kontoudtog over alle køb og slutbeløbet trækkes fra dit kreditkort.

Sygdom

Kvalificerede læger og helsepersonale findes på alle større fartøjer.

Sikkerhedsrutiner

På alle større krydstogtsfartøjer gennemføres redningsbådstræning på krydstogtets første døgn.

Strømstyrke

Oftest er strømstyrken 110/220 V, og adapter er normalt ikke nødvendigt. For specielle behov kontakt venligst Apollo.