Velkommen til Madeira - kontrasternes ø, der altid har været kendt for sin eventyrlige natur, fantastiske udsigter og høje smukke bjerge. I dag kan du kombinere disse store naturoplevelser med byliv, luksuriøse hoteller, god shopping og smukke restauranthaver, hvor du kan nyde et glas Poncha, Madeiras nationaldrik, efter dagens mange eventyrlige oplevelser.

Mere om rejsemålet

Kontrasternes ø

Udforsk Madeira og du vil opdage at det er en ø fuld af kontraster. Vejret skifter i takt med at du besøger bjerge og dale, eller tager fra den ene side af øen til den anden. Madeira er en ø, der tilbyder det bedste af to verdener. Efter en dags vandreture i storslået naturlandskab kan nyde en tur i byen med shopping, trendy barer og luksuriøse restauranter, nogle med Michelinstjerner.

Et smukt landskab

Madeira er som en flydende have ude i Atlanterhavet. Madeiras natur er det tætteste du kommer på New Zealands natur uden at forlade Europa. Terrænet skifter mellem afsides bjergpas, frugtplantager, øde hedeområder og frodig skov. På øen findes verdens største urskov, som er udnævnt til verdensarv. Madeira er kendt for sine levadaer, der er etableret i 1500-tallet med formål at vande landbruget. I dag bruges de som vandrestier gennem den smukke natur.

Madeira – en fantastisk ø til udendørs aktiviteter

Madeira har gode forhold for udendørsaktiviteter i verdensklasse. De mest populære sportsgrene på øen er cykling, trailløb, bølgesurfing og canyoning, en sport, hvor du kommer til et af Madeiras naturskønne steder ved for eksempel at vandre eller klatre. Det er nemt at booke ture og pakker på stedet med professionelle guider, der kender øen ud og ind, og som tager dig med til de mest interessante omgivelser. Hvis du også vil være aktiv på hotellet, bør du besøge vores Apollo Sports-hotel VIDAMAR Resorts Madeira.

Funchal og Caniço de Baixo

Funchal er hovedstaden på øen, der breder sig ud som et amfiteater på skråningen ned mod det blå Atlanterhav. Her har du det bedste fra begge verdener: byliv med restauranter, shopping og natklubber, mens Madeiras natur med grønne bjerge og skove er lige om hjørnet. Ca. en km fra Funchal ligger Caniço de Baixo. Herfra kan du enkelt komme til Funchal med den lokale bus - det tager ikke mere end ca. et kvarter - mens man bor i en rolig by lige ved Atlanten med masser af vandrestier i nærheden. Eller hvorfor ikke leje en bil og udforske mere af øen?