Information til dig som har en rejse med Braathens


Rejs til Funchal, byen der breder sig ud som et amfiteater langs bjergsiden ned til Atlanterhavets smukke blå vand. Duften af friskbrygget kaffe blander sig med en behagelig havbrise, og de charmerende brostensbelagte gader fører dig til både hyggelige pladser og betagende udsigter. Her kan du svæve over byen i en svævebane, smage Madeiras berømte vin, nyde middag på førsteklasses restauranter og vandre blandt eksotiske blomster hele året rundt. Funchal tilbyder det bedste fra begge verdener, hvor natur, charme og kultur mødes. Det er svært ikke at forelske sig.

Populære hoteller - Funchal

Se alle

Mere om rejsemålet

Madeiras sydkyst breder den pulserende by Funchal sig ud som et amfiteater mod Atlanterhavet. At byen er under forandring, bliver stadig tydeligere, jo mere man udforsker de charmerende bykvarterer. Funchal er ikke længere bare en hyggelig lille by med frodige parker og koloniale bygninger – i dag er de snoede gader fyldt med luksuriøse Michelin-stjernede restauranter, hippe caféer og trendy barer. Sæt dig ned og prøv Poncha – øens nationaldrik bestående af citron, honning og rom. I det populære Lido-område finder du også dejlige badesteder, vandrestier langs havet og hoteller med udsigt, der vil give dig lyst til at blive lidt længere.

Trendige kvarterer i Funchal

Den østlige del af Funchal kaldes Zona Velha, og er de ældre kvarterer, der tidligere var dedikeret til fiskeri. I dag er området forvandlet til et hipt og trendigt kvarter, hvor barer, butikker, restauranter og gallerier ligger side om side. Det er hertil, du skal tage om aftenen. Trækplasteret er det hektiske marked, Mercado dos Lavradores, der bl.a. sælger frugt, grøntsager, blomster og fisk.

Hvis du er kunstinteresseret eller bare vil opleve noget anderledes, skal du gå til Rua Santa Maria, hvor kunstnere har dekoreret ca. 200 døre, hvilket har forvandlet hele gaden til et interessant og smukt kunstværk. Byens centrum er placeret omkring den gamle domkirke fra starten af 1500-tallet, og i området finder du de fleste butikker, moderne bygninger og smukke paladser. Gaden Rua Fernao Ornelas er fuld af caféer og går gennem hele Funchal ned til markedshallen, hvor du kan købe frisk frugt eller eller ost.

Madeira - eventyrøen i Atlanterhavet

Har du lyst til at rejse med kombination af eventyr og byliv, er Funchal et perfekt valg. Her kan du både slappe af med sol, vand, shopping og god mad samtidig med muligheder for at vandre, surfe, løbe langs levadaerne. Alt i samme by! Hvorfor ikke prøve at tage op en spændende vandretur til Madeiras højeste top Pico Ruivo? Hvis du er til mindre udfordrende vandreture, er Rabacal eller Quimadas/Santana gode alternativer.