Bedømmelse af Constance Moofushi Maldives

Anmeldelserne er baseret på individuelle rejsendes indlæg på TripAdvisor (brugerside med rejser og hoteller). Disse personer kan have rejst med en anden arrangør eller individuelt. Apollo tager ikke ansvar for indhold eller udtalelser.


Gennemsnitlig bedømmelse

  • 5/5 Sted
  • 5/5 Søvnkvalitet
  • 5/5 Værelser
  • 5/5 Service
  • 4,5/5 Værdi
  • 5/5 Renlighed

98% af gæsterne anbefaler

4021 bedømmelser
Meget godt
 
3784
Godt
 
182
Middel
 
40
Mindre godt
 
11
Dårligt
 
4

5 nyeste bedømmelser

20-09-2023

af Michael S Næstved, Danmark

Fantastisk

Vi har haft Maldiverne på vores bucket-list i mange år og kom endelig afsted. Vi fik anbefalet Constance Moofushi og vi har absolut ikke fortrudt. Vi kommer igen så hurtigt som muligt igen. Fantastiske omgivelse, formidabel service, altid smilende og venlige mearbejdere. Og så kunne vi godt lide den miljøvenlige tilgang som man har. Vi kunne blive ved. Tak for oplevelsen Gitte & Michael Stenberg

 
03-08-2023

af Helle P Dragør, Copenhagen, Denmark

Ganske enkelt: Fantastisk

Uden sammenligning det bedste (men også dyreste) hotel jeg nogensinde har boet på! Fra man bliver taget imod i lufthavnen, er der bare styr på tingene og man føler sig velkommen. Fin lounge i vandflyver terminalen med mad og drikke. Ved ankomst til hotellet udleveres klipklapper, og du har ikke brug for andet fodtøj på øen. Vi var på bryllupsrejse og var så heldige at blive opgraderet til en water villa, hvilket var lige os, da vi så kunne snorkle lige fra villaen. Maske, snorkel og finner udleveres af diveshoppen. Badesko er ikke nødvendigt. Hotellets husrev er helt fantastisk, vi har set rokker, mange sorttippede revhajer og i tusindvis af fisk. Der er også en lagune med sandbund, hvis man bare vil bade. Swimmingpoolen har vi slet ikke brugt, for havet var så skønt. Fra vi ankom følte vi os ventet og velkommen. Selvom hotellet var næsten fuldt, vidste personalet hvem vi var og var altid villige til at hjælpe. Restauranten har glutenfrit brød og kage, de kan lave glutenfri pandekager og til frokost/aften har de glutenfri pasta. De fleste retter er allergene mærket, så det er nemt at finde mad. I totem bar skal man dog huske at sige glutenfri selv når man bestiller en ret, som er markeret som glutenfri, da de kan finde på at pynte med noget, som ikke er glutenfrit. Vi havde 7 nætter på hotellet og ville ønske vi havde haft flere. Vi var på to udflugter med dykkercenteret. En snorkeltur (ca 100 USD pr person) og en hvalhaj tur (ca 350 USD pr person). Turene er dyre, men veltilrettelagte. Villaerne er velholdte, masser af håndklæder, minibaren bliver fyldt op dagligt og man kan ønske andet indhold, fx bad vi om flere cola zero. Det er rigtig rart med minibaren, da der kan være langt til en bar, så det er rart at have egne drikkevarer i køleskabet. Housekeeping to gange dagligt. Vi skulle flyve hjem sent, men var så heldige at få lov til at få en anden villa på afrejsedagen, som vi kunne beholde til en time før vi skulle med vandflyveren. Det var rigtig rart. Alt i alt et fantastisk hotel med et personale som gør det ekstra fantastisk. Vi håber at komme igen.

 
25-09-2022

af Y9081MJkimh Greve, Danmark

Fantastisk oplevelse fra start til slut!

Fantastisk oplevelse. Fra start til slut var der styr på alt fra modtagelse i Male lufthavn, lounge ved vandfly osv. Vi er normalt ikke til buffet og all inklusive, men her giver det bare fantastisk god mening. Vi kan give vores varmeste anbefalinger. Eneste anbefaling: Køb det du har behov fir hjemmefra!

 
26-01-2022

af Trines8000c Tenerife, Spanien

Virkelig dejligt resort i de skønneste omgivelser

Resortet er en anden verden, her handler det ultimativt om afslapning og nærvær. Der er smuk natur og mulighed for skønne snorkeling ture. Vores værelse blev holdt perfekt rent og vi havde den skønneste terrasse hvor vi kiggede på fisk. Der er to ting der hør vi ikke kom op på 5, den ene er at maden i buffeen var ret kedelig. Der var stort udvalg, men ikke megen kraft på smagene. Det vil også være godt med lidt større vegetarudbud, men der var altid noget. Til gengæld er frokosten i baren formidabel og det samme gælder for a la carte resauranten.

 
12-08-2018

af Mogens H Ledøje, Danmark

Ferie 2018

Absolut et fantastisk sted, med meget hjælpsomt og imødekommende personale som var med til at gøre besøget til en ren ferie. Alt foregik i et stille og roligt tempo og der manglede aldrig noget. God mad og god vin m.m.. Dejlige omgivelser og meget pænt og nydeligt. Skal vi igen på de kanter vil det absolut blive her