Shoppingrejse_til_Barcelona

Shopping i Barcelona

Barcelona beskrives ofte som Middelhavets bedste shoppingby. Her kan du købe designertøj, gøre gode fund i outlets og shoppe løs i billige butikker - perfekt for en shoppingrejse! Book fly og hotel med Apollo og medbring vores bedste tips for shopping i Barcelona.

Barcelonas bedste shoppingcentre og varehuse

El Corte Inglés

Spaniens største varehuskæde hedder El Corte Inglés. I El Corte Inglés kan du købe det meste: tøj til voksne og børn, accessories, sminke, møbler, elektronik og parfume. El Corte Inglés ved Plaça de Catalunya er den bedste i byen, med et supermarked på nederste plan og en restaurant øverst oppe på 9. etage.

Adresse: Plaça de Catalunya, 14

Diagonal Mar

Diagonal Mar er en af Barcelonas største shoppingcentre. Her findes ca. 200 butikker fordelt på 3 etager. Dette shoppingcenter er så stort, at du let kan tilbringe en hel dag i det. Her finder du bl.a. biograf, massevis af restauranter og velkendte varemærker som Zara, Mango og Massimo Dutti. Se alle butikker og åbningstider her.

Adresse: Avinguda Diagonal, 3

Arenas de Barcelona

Et stykke udenfor det centrale Barcelona, ved Plaça d'Espanya, ligger shoppingcentret Arenas de Barcelona. Med sin beliggenhed i en gammel tyrefægterarena har Arenas de Barcelona været en af de mest populære shoppingcentre siden det åbnede i 2011. Øverst oppe ligger flere gode restauranter med en 360-graders udsigt over Barcelona. Butikker i centret samt åbningstider finder du på hjemmesiden.

Adresse: Gran Via de les Corts Catalanes, 373 – 385

Outlets i Barcelona

Det er en sand fornøjelse at gøre gode fund i et outlet. Barcelona har flere outlets, hvor du kan gøre gode køb. La Roca og Viladecans er Barcelonas bedste outlets, hvis du spørger os.

La Roca Village Outlet Barcelona

La Roca er Barcelonas mest luksuriøse outlet. La Roca Village er opbygget som en by, og ligger 40 minutter fra det centrale Barcelona. Her kan du købe mærketøj med op til 60% i rabat fra varemærker som Hugo Boss, Armani Outlet, Desigual og Gucci. Find åbningstider og rutevejledning på La Rocas hjemmeside.

Adresse: La Roca Village, s/n 08430, Santa Agnès de Malanyanes (La Roca del Vallès)

Viladecans The Style Outlets

Viladecans The Style er en af Barcelonas nyere outlets, ca. 15 kilometer syd for Barcelona. Her kan du gøre gode fund blandt mærker som Gant, Adidas, The Body Shop, Guess, Nike og Converse. Find åbningstider og rutevejledning på deres hjemmeside.

Adresse: Carreterta de la Vila, 90, 08840 Viladecans