Indrejseformular
Der er ikke længere et krav om at udfylde en indrejseformular for at komme ind i Madeira.
Coronapas
Der er ingen krav om fremvisning af Coronapas for indrejse til Madeira.
Der er krav om fremvisning af Coronapas på restauranter, caféer, barer, museer mv. Læs mere under "restriktioner på Madeira".
Flyselskaber
Fra og med d. 16 maj er det ikke længere et krav fra de europæiske luftfartsmyndigheder, at man skal bruge mundbind på fly og i lufthavne i Europa. Vær opmærksom på, at der kan være eller opstå undtagelser. Vi anbefaler derfor, at du medbringer mundbind, så du har det, hvis det bliver nødvendigt.
OBS: Der vil i mange tilfælde fortsat være krav om mundbind hvis man flyver udenfor EU. Det er derfor vigtigt, at man læser reglerne for sit flyselskab og for sit rejsemål.
Qatar Airways
For at flyve med Qatar Airways, skal man udfylde en formular til fremvisning ved check-in i lufthavnen. Man kan udfylde formularen ved check-in i lufthavnen, men for at undgå kø og ventetid, anbefales det, at man udfylder formularen inden ankomst til lufthavnen. Formularen kan printes og medbringes på skrift.
Klik her for at komme til formularen
Læs mere for dit flyselskab herunder:
Restriktioner på Madeira
Vaccinationsbevis eller negativ Covid-19 test
Du skal fremvise dokumentation på enten færdigvaccination eller negativ Covid-19 test (højest 7 dage gammel)
- Offentlige bygninger inklusiv supermarkeder, apotek, shoppingcentre mv.
- Restauranter, barer og caféer
- Ved brug af offentligt transport
Mundbind
- Det er obligatorisk for alle over 6 år at bære mundbind på offentlige områder indendørs heriblandt restauranter, barer, supermarkeder, museer osv
- Det er obligatorisk at bære mundbind i offentlig transport
Restauranter, barer og caféer
- Du skal fremvise dokumentation på enten færdigvaccination eller negativ Covid-19 test (højest 7 dage gammel)
- Indendørs må man max. sidde 6 personer ved samme bord. Udendørs max 10 personer ved samme bord
En særskilt app, Info Praia, er blevet lanceret med information om situationen på destinationen.
I MADEIRA SAFE TO DISCOVER kan du læse mere om råd, anbefalinger og restriktioner, der gælder på Madeira nu.
Hvis du bliver syg
Madeira har indført sine egne forebyggende foranstaltninger med fokus på sundhed og hygiejne.
Hvis du bliver syg:
- Kontakt Apollos personale på destinationens servicetelefon, så informerer vi hotellet.
- Følg derefter de lokale retningslinjer, der findes, dette gælder både dig og dine medrejsende.
- Vi anbefaler altid vores kunder at have en rejseforsikring.
Information til gæster med afrejse fra Københavns Lufthavn
CPH lufthavn
Grundet ekstraordinær travlhed i lufthavnen og ved sikkerhedskontrollen, anbefaler vi, at man møder i lufthavnen 2 timer inden afrejse. Se mere information på deres hjemmeside: https://www.cph.dk/praktisk/goderaadtilrejsen eller download Københavns Lufthavns app.
Mange lufthavne, inkl. København, er udfordret på bemandingen i Security. Selvom de forsøger at rekruttere og uddanne nye medarbejdere, er det svært at følge med behovet. Det er derfor vigtigt, at man kommer forberedt, når man skal igennem Security, for at afhjælpe kødannelser.
For afrejser med SAS og Novair åbner check-in via selvbetjeningsautomaterne, som udgangspunkt, med mulighed for at check-in allerede 20 timer inden afrejse. Self Service Bagdrop åbner, som udgangspunkt, på afrejsedagen kl. 04.05, og kan derefter benyttes uanset hvornår på dagen du afrejser. Ønsker man at benytte check-in skranke, vil denne være åben 2 timer før første afgang på dagen med samme flyselskab. Altså; Hvis det første SAS fly har afgang fra lufthavnen kl 05.00 om morgenen, vil check-in i skranken for alle SAS afgange på den afrejsedag åbne kl.03.00.
Vil du spare tid i lufthavnen og gå direte til sikkerhedskontrollen?
For dig som bor på Sjælland, Lolland eller Falster og flyver med Novair eller SAS, vil der være mulighed for at checke bagagen ind hjemmefra. Dette kan gøres med Valizo bagagehåndtering. Læs her: www.apollorejser.dk/valizo
Information til gæster med afrejse fra Billund og Aalborg Lufthavn
BLL Lufthavn
Mange lufthavne, inkl. Billund, er udfordret på bemandingen i Security. Selvom de forsøger at rekruttere og uddanne nye medarbejdere, er det svært at følge med behovet. Det er derfor vigtigt, at man kommer forberedt, når man skal igennem Security, for at afhjælpe kødannelser. Man kan forberede sig og læse vejledningerne fra Billund Lufthavn her: https://www.bll.dk/services/sikkerhed/sikkerhedskontrol/
Man kan, med fordel, tjekke flystatussen på Billund Lufthavns hjemmeside dagen inden afrejse. Den giver fint indblik i travlheden ved den specifikke afgang. Se mere her: https://www.bll.dk/flytrafik/afgange/
Aalborg Lufthavn
Se mere information på Aalborg Lufthavns hjemmeside: https://aal.dk/
Pas
Husk at tjekke passet! Mange har ikke været ude at rejse i et par år, og vi oplever derfor, at flere pas er udløbet. Da der i øjeblikket samtidig er forlænget ventetider og udstedelse af nye pas, er det vigtigt, at man tjekker, om ens pas er gyldigt.
Som udgangspunkt skal passet være gyldigt under hele opholdet, men det er op til det enkelte land, at lave reglerne for gyldigheden af passet. Tjek reglerne for pas og visum her: Pas og Visum
Coronapas og EU's digitale covidcertifikat
Skal jeg bruge et coronapas for at kunne rejse?
Inden for EU og EØS kan du rejse med EU's digitale covidcertifikat. Certifikatet indeholder den rejsendes oplysninger om Covid-19 vaccination, tests og tidligere mulig Covid-19 sygdom og en QR kode. Coronapas-appen kan bruges til både at dokumentere Covid-19 vaccination, negativ Covid-19 test og eventuel tidligere smitte med Covid-19. Det danske Coronapas fra sundhed.dk er godkendt som EU covidcertifikat, og kan derfor benyttes på rejsen. Rejser du udenfor EU og EØS kan der gælde andre regler for brug af Coronapas-appen. Læs mere om at rejse med det danske Coronapas her.
Som udgangspunkt er gyldigheden ved færdigvaccination (2 doser) til indrejse i EU 9 måneder efter sidste stik. Din dokumentation for færdigvaccination er herefter kun gyldig til indrejse, hvis du har fået 3. dosis (2. dosis ved Johnson & Johnson). Gyldighedsperioden kan dog variere fra land til land. Hvis gyldighedsperioden afviger fra 9 måneder, vil det fremgår under hvert land herunder.
Hvordan får jeg et Coronapas?
Du kan hente Coronapas-appen i App Store eller i Google Play Butik. Du kan også hente et Coronapas på Sundhed.dk. Læs mere om at rejse med det danske Coronapas her.
Kan jeg afbestille min rejse gebyrfrit, hvis jeg ikke har et Coronapas?
Nej, du kan ikke afbestille din rejse gebyrfrit.
Vær opmærksom på, at der gælder specifikke indrejseregler for hvert land
Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvilke regler der gælder for det land, du besøger også selvom du har et gyldigt coronapas, da de enkelte lande kan lave særlige regler, hvis der fx sker omfattende udbrud eller andet. På Udenrigsministeriets hjemmeside, kan du finde information om rejsevejledninger og indrejserestriktioner til de enkelte lande her.
Hvad sker der, hvis indrejsereglerne ændres på den destination, jeg skal til, og hvordan får jeg oplysninger om, hvad jeg skal gøre inden min rejse?
Vi opdaterer løbende informationen på hjemmesiden, og hvis din rejse påvirkes, kontakter vi dig altid pr. mail eller sms.
Krav og regler for indrejse i Danmark
Der er ingen indrejserestriktioner til Danmark i forbindelse med Covid-19.
Find informationer om Covid-19 på coronasmitte.dk.
Rejsevejledninger
Vi følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Det betyder, at vi ikke rejser til lande, hvor Udenrigsministeriet fraråder alle ikke nødvendige rejser. I sådanne tilfælde kontaktes berørte gæster ca. 14 dage før afrejse.
Vær opmærksom på, at hvert land kan have specifikke krav for indrejse. Det er derfor vigtigt, at du læser kravene for indrejse til det land, du rejser til. Du kan læse mere om rejsevejledningerne her.