Stifado er en saftig og smagsfuld gryderet med blandt andet hakket kød, løg, cognac, laurbærblade og muskat. Serveres med kogte eller stegte kartofler. Tilbered gerne gryden dagen inden den skal serveres, så sætter smagene sig ordentligt.
Ingredienser
1 kg hakket kød
1,5 kg løg
4 spsk. olivenolie
1,5 dl rødvin
3 tsk. rødvinseddike
0,8 dl cognac
1 stor tomat (grovhakket)
1 tsk. tomatpure
Et laurbærblad
Muskatnød
Sådan gør du
Varm olie i en gryde, tilsæt kødet i små mængder og steg til det har fået farve. Læg til side. Steg løget i samme olie som kødet til løget er blødt. (ca. 10 minutter) Tilsæt cognac, vin, vineddike og lad det simre i 3 minutter.
Tilsæt kød, tomat, tomatpure, laurbærblad og muskatnød. Kog op og skru ned for varmen. Simr i 1,5 time eller til kødet er færdigt og sovsen tyk. Tilsæt lidt kogende vand hvis det begynder at virke tørt. Tilsæt salt og peber.