Blæksprutte i Grækenland

Et velkendt syn i Grækenland er blæksprutter som hænger til tørre i solen. Blæksprutter er populært blandt grækerne, og der er mange måder at tilberede dem på. Her er nogle forslag på gode, græske opskrifter:

Blæksprutte på menuen

Har du prøvet at se på en græsk menu og undret dig over, hvilken slags blæksprutte du skal bestille? Grækerne har flere forskellig navne for blæksprutte – så hvordan ved man egentlig, hvilken slags blæksprutte man bestiller til aftens middag?

Blæksprutte kan opdeles i  de ottearmede blæksprutter og de tiarmede blæksprutter:

Ottearmede blæksprutter

Den ottearmede blæksprutte er den, som vi måske bedst kender; et lille hoved og otte arme. De gemmer sig i stenene, og sprutter blæk når de føler sig truet. Her sidder kødet først og fremmest i de lange arme.

Størrelsen varierer kraftigt, og der er både de helt små, men også de store, som man kan se hænge til tørre på havnen. Der er også rigtig store, som primært gemmer sig langt nede i havets dyb.

Tiarmede blæksprutter

Den tiarmede blæksprutte er mindre og har mindre arme, som peger bagud, når den svømmer. Det er den tiarmede blæksprutte, som man anvender til blæksprutteringe, der kaldes calamares. En velkendt ret som ingen gæst i Middelhavsområdet kan have undgået.

Også denne slags blæksprutte findes i forskellige størrelser - alt lige fra de små, der serveres friteret, til de rigtig store. 

Grillet tiarmet blæksprutte

Kog altid blæksprutten

Blækspruttens kød kan være sejt hvilket, udover faktorer som friskhed og tilberedning, også har noget at gøre med, at blæksprutten ikke har noget skelet men kun består af bindevæv og muskler. Hvis du koger blæksprutten, ved du, at den er klar, når en kniv enkelt kan skære gennem kødet uden modstand. Kog ikke for længe, da kødet let bliver tørt. Blæksprutte er dog altid en smule sejt, men det er sådan, det skal være!


To opskrifter med blæksprutte du kan lave derhjemme

Gastra

Et velsmagende græsk måltid er blækspruttegryden kaldet "Gastra".

Du skal bruge:

  • Blæksprutte
  • Grøntsager og rodfrugter
  • Courgette, selleri og kål
  • Hvidløg
  • Rødvin og rød vineddike
  • Olivenolie
  • Anis og koriander
  • Vand

Sådan gør du:

Kog blæksprutten langsomt med blandt andet grøntsager og rodfrugter, i mindst 3 timer. Kog blæksprutten med kartofler, løg, gulerødder, courgetter, hvidløg, selleri, kål, rødvin, rød vineddike, olivenolie, anis, koriander, og så lidt vand for at binde alle smagene sammen. Resultatet bliver en god, græsk gryde, som får tankerne mod de varmere breddegrader.

Fyldte kalamares med ris

Til denne opskrift anvendes tiarmet blæksprutte, som fyldes med ris og et mix af olivenolie, persille, løg og en skvæt ouzo.

Du skal bruge:

  • Tiarmet blæksprutte
  • Ris
  • Olivenolie
  • Persille
  • Løg
  • Ouzo

Sådan gør du:

Saml blæksprutten med en tandstik og put en blanding af olivenolie, flåede tomater, persille, dild og løg i og kog det i ca. tre minutter. Læg de fyldte blæksprutter i gryden og tilsæt 4 cl ouzo og vand. Kog i ca. 1,5 time – og server!