Eiffeltårnet i Paris

Eiffeltårnet i Paris

Eiffeltårnet er en verdens mest kendte bygninger og er et statsligt symbol for Paris med en højde på 324 meter over jorden. Uanset om du besøger Paris på egen hånd, med venner, familie eller med dit livs kærlighed, er Eiffeltårnet en af de bygninger og turistattraktioner, du ikke må gå glip af! Her kan du gå op af trapperne eller tage elevatoren op til en fantastisk udsigt.
 

Historien om Eiffeltårnet

Denne fantastiske bygning blev designet af Gustave Eiffel sammen med ingeniøren Maurice Koechlin og Émile Nouguier i 1800-tallet og var i sin tid verdens højeste bygning. I 1930 blev Chrysler-bygningen indviet, og Eiffeltårnet mistede sin første plads som den højeste bygning med kun 19 meter.

Eiffeltårnet blev bygget i det smukke grønne område ved Champs de Mars som en indgang til verdensudstillingen Exposition Universelle for at fejre, at det var hundrede år siden den franske revolution startede i 1789. Det var meningen, at tårnet skulle tages ned igen efter udstillingen, men 20 år efter satte man i stedet for en 24 meter høj TV-mast på Eiffeltårnet.

 

Eiffeltårnet i Paris

Sådan kommer hen til Eiffeltårnet

Det er ganske nemt at komme til Eiffeltårnet, og der findes flere forskellige muligheder. Tager du metroen, så skal du med linje 6 til Bir-Hakeim. Befinder du dig nærmere linje 9, så kan du stoppe ved Trocadéro i stedet for. 

Du kan også tage bussen til Eiffeltårnet. De fleste busstoppesteder i området hedder Tour Eiffel eller Champ de Mars så det er ganske enkelt at finde:

  • Bus 42 til Tour Eiffel
  • Bus 69 til Champ de Mars
  • Bus 82 til Tour Eiffel eller Champ de Mars
  • Bus 87 til Champ de Mars

En anden spændende måde at komme hen til Eiffeltårnet er ved at tage en båd langs Seinen, så du samtidig kan opleve Paris fra flodsiden. Her kan du også hoppe af og opleve Louvre, Notre Dame og Champs Elysée. Du kan booke din bådtur her.

Du kan også tage herhen med bilen og parkere i et af parkeringshusene nær Eiffeltårnet. Book en parkeringsplads i forvejen så er du sikker på at få plads.

Sådan kommer du op til tårnet

Du kan komme op i tårnet af trapper eller med elevator. Der er 3 elevatorer, som tager dig fra bunden til første eller anden sal. Fra anden sal skal du skifte elevator, hvis du vil køre hele vejen op. Dette kan du gøre, hvis du har købt billet til toppen af Eiffeltårnet med elevator. På dage hvor der er mange mennesker, skal du forvente en køtid på ca. 60-120 minutter afhængigt af sæsonen. Hvis du vil betale lidt mindre, så kan du bruge trappen til at gå helt op til toppen af Eiffeltårnet, hvor der er 704 trin.

Eiffeltårnet i Paris

Oplevelser i Eiffeltårnet

Udover den betagende udsigt, så kan du også nyde et måltid på restauranten 58 Tour Eiffel på første sal. Her kan du få klassiske franske retter som fx foie gras, samtidig med, at du ser ud over Paris fra de store vinduer.

Hvis du har lyst til et ekstraordinært lækkert måltid, så kan du opleve restauranten Le Jules Verne på anden sal - også med en fantastisk udsigt. Her arbejder Alain Ducasse, en af verdens mest anderkendte kokke og indehaver af flere Michelin-stjerner. Det vil være en god idé at booke bord i forvejen. Her kan du få et moderne fransk måltid med gode franske vine til maden.

Priser og åbningstider

Er du usikker på, hvornår du skal besøge Eiffeltårnet? De har åbent hver dag – året rundt. Fra midten af juni til september har tårnet åbent mellem 9:00-00:45, oktober til marts er åbningstiderne 9:30-23:45. Tiderne varierer dog lidt alt efter, om du har købt billet til trapperne eller elevatoren. Din tid står på din billet. Der er flest besøgende i tårnet om foråret og efteråret, så hvis du vil have en tur, hvor der er færre mennesker, så anbefaler vi dig at opleve tårnet mellem september og marts, når det ikke er højsæson.

Priserne varierer en del efter alder, antal personer på jeres tur, samt hvordan du ville komme op i tårnet. Voksne (over 24 år) betaler fra 7,00 € til omkring 17,00 €. Børn 4-24 år koster fra 5,00 € til omkring 14,50 €. Børn under 4 år er gratis. Læs mere om priserne på Eiffeltårnets hjemmeside her

Det kan være en god idé at tage en tur i tårnet om morgenen på grund af de lange køer. Det er også et magisk syn, at se udsigten fra tårnet om aftenen, når det lyses op med sine tusinde lamper og et fantastisk lysshow.


Tips & Inspiration

 Læs flere rejsetips til Paris, se vores rejser til Paris eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Flere rejsetips til Paris

Her får du vores bedste rejsetips til Paris, så du kan blive inspireret til, hvad du kan opleve på din ferie. 

Se flere rejsetips til Paris

Rejser til Paris

En rejse til Paris er en perfekt miniferie. Book din weekendrejse til Paris med Apollo, og vælg mellem fly og hoteller i forskellige prisklasser.

Læs mere og book

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her