Skyline i Dubai

Dubais natteliv

Dubai er både ekstravagant, moderne og traditionelt - og nattelivet er berømt for at være noget helt specielt. Vi kommer med tips til nogle af vores favoritter blandt det store udvalg. Mange mennesker tror, ​​at alkohol er forbudt i De Forenede Arabiske Emirater, hvilket slet ikke er sandt. Det er tilladt at drikke alkohol på hoteller, restauranter, klubber og barer. Nyd en god drink på en af ​ natklubberne eller barer. Her er nogle af vores favoritter fra det enorme udvalg, som UAE har at tilbyde.

Barer og natklubber i Dubai

I Dubai findes der alle slags natklubber - fra de største som fx eksklusive White Dubai, hvor kun de mest velklædte kommer ind til eksotiske Mahiki, der er indrettet som et polynesisk paradis og farverige cocktails. Grundet regler omkring alkoholservering er de fleste barer og natklubber tilknyttet et hotel. Det er derfor ikke så underligt at hotelområder som Barsha Heights eller Dubai Marina bliver centrale steder for musik og drinks.

Den populære bar Mahiki ligger i Jumeirah Beach Hotel. Baren, der kun er for par, har en afslappet men festlig stemning, gode drinks, musik og mulighed for masser af dans. Reservation kræves. Adresse: Jumeirah Beach Hotel, Jumeirah Beach Road, Um Suqeim, Dubai

Prøv en drink på en skybar

I Dubai kan du bogstavlig talt tage festen til nye højder. På 123 etage i Burj Khalifa kan du om aftenen sippe en cocktail med en spektakulær udsigt. Ellers kan du besøge nogle af de mange tagbarer i byen med udsigt ud over Dubais ikoniske skyline.

Fra Skybaren på 10. etage på hotel Hilton Dubai Jumeirah kan du nyde solnedgangen over den berømte palmeø, der ligger i den Persiske Golf.

Du kan også tage elevatoren til skybaren Level 43, der, som navnet antyder, ligger på 43. etage på hotellet Four Points by Sheraton. Hvis du bliver sulten af at beundre den smukke 360 graders udsigt ud over Dubais mest kendte landmærker, så kan du bestille tapas til drinken. Adresse: Sheikh Zayed Road, Downtown Dubai.

Natteliv i Dubai

Beach bar eller poolparty

For dig som ikke kan få nok af Dubais hvide sandstrande, så er der en masse beach bars, hvoraf den mest velkendte er Barasti Beach Bar. Baristi har et blandet publikum og en afslappet atmosfære. Her kan du vælge at være indenfor, hvor der vises sport på store skærme, eller du kan sidde udendørs og slappe af i de skønne loungesofaer og solstole ved poolen eller stranden. Om aftenen forvandles stedet til en natklub, hvor der ofte spiller kendte DJ's. Der er fri indgang og aldersgrænsen er 21 år. Barasti ligger ved Le Meridien Mina Seyahi Beach Resort & Marina på Al Sufouh Road, Jumeirah Beach.

En anden skøn strandbar på Jumeriah beach er Bliss Lounge, som ligger i Sheraton Jumeirah Beach Resort. Her kan du få lækre cocktails og bestille sushi, når du er sulten. Du kan også tage op på 8. etage på hotel Media One, hvor der er poolparty på Coco Lounge.


Tips & Inspiration

Se alle vores rejsetips for Dubai, find og book en rejse til Dubai eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Alle rejsetips for Dubai

Dubai er fuld af overraskelser, og udbuddet af udflugter er næsten uendeligt. Læs vores rejsetips for bl.a. at finde spændende seværdigheder, fantastiske strande og fantastisk shopping.

Se alle vores rejsetips for Dubai

De Forenede Arabiske Emirater

Læs mere om De Forenede Arabiske Emirater

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her