Harry Potter Studio Tour i London

Harry Potters London

Tilbring en dag i Warner Bros. filmstudio og oplev The making of Harry Potter på din rejse til London! Det er en fantastisk oplevelse for hele familien at se rekvisitterne, figurerne og omgivelserne, hvor alle Harry Potter-film blev indspillet.

Book The Making of Harry Potter

Platform 9 3/4 på King's Cross Station

Harry Potter – et must når du rejser til London

Harry, Ron, Hermione ... ja, hele J.K. Rowlings fantastiske verden fyldt med alt fra troldmænd til rødmende teenagekærlighed og ægte venskab er blevet en del af den britiske kulturarv i dag - lige så stor selvfølge som eftermiddagste, rosentræer i flor og Londons tåge. Besøg Warner Brothers' 50.000 kvadratmeter store filmstudie, der blev åbnet for offentligheden for fire år siden, eller legendariske Platform 9 3/4 på King's Cross Station.

Som at træde direkte ind i en Harry Potter-film

Mellem 2001 og 2011 blev alle otte Harry Potter-film indspillet i filmstudiet: fra "Harry Potter og de vises sten" til "Harry Potter og Dødsregalierne". Man kan sige, at det var her, at Daniel Radcliff (Harry), Rupert Grint (Ron) og Emma Watson (Hermione) tilbragte det meste af deres sene barndom og ungdomsår. Det var også hovedpersonerne, der bød os velkommen fra store filmlærreder, før dørene blev åbnet op til Hogwarts store spisesal, du ved, den med frit svævende lys, hvor hatteceremonien fandt sted, og hvor Ron fik vrede flyvebreve fra sin mor. Det føles som om du træder direkte ind i filmens verden - og den følelse har du gennem hele besøget. Dumbledores kontor, sovesalen, togstationen, den trehovede hund og husalfen Dobby er alle her. Når du booker billetter, får du en fast entrétid, du skal overholde, men efterfølgende kan du gå fra sal til sal i eget tempo.

Butterbear, Harry Potters hus og Diagon Alley

Lige ved siden af ​​udendørsdelen ad udstillingen, med bl.a. Harry Potters hus og Hagrids hytte, er der en café. Her kan du bl.a. bestille alkoholfri butterbeer. At gå en tur i den brostensbelagte gade og kigge ind gennem vinduet til tryllestavsbutikken er en oplevelse, der får alle til at se verden gennem Harry Potters briller i et øjeblik. Turen slutter lige så fantastisk som den starter - med et oplyst Hogwarts i miniature, der fylder en hel sal.