Det ser ud til, at du har været indlogget her tidligere. Klik på knappen nedenfor for at fortsætte med at være logget ind, så du kan få adgang til dine bookinger og meget mere!
Det er ingen overraskelse, at Italien er kendt for sin madkultur. Som land har Italien mere end 300 restauranter, som er Michelin-mærkede. Rom er en rigtig gastronomisk hovedstad – her er nogle tips!
Restaurant med tre Michelin-stjerner i Rom
Er du ude efter rigtig fine dining i Rom er La Pergola et godt bud. Beliggende på det 5-stjernede hotel Rome Cavalieri, med tre Michelin-stjerner (2018), en vinkælder med over 60.000 flasker og en moderne menu. Her er desuden en fantastisk udsigt over byen fra restauranten.
Adresse: Via Alberto Cadlolo 101
To Michelin-stjerner i Rom
Il Pagliaccio ligger centralt nær luksuriøse Via Guilia. Kokken Anthony Genovese har tendenser med fra Frankrig, Japan og Thailand, hvilket afspejles på den spændende menu. Adresse: Via dei Banchi Vecchi 129a
La Tavola, Il Vino e La Dispensa er det smukke navn på restauranten som ligger i madhallen Mercato Centrale ved Roms største togstation, Termini. Adresse: Via Giovanni Giolitti 36
Restauranter i Rom med en Michelin-stjerne
Restauranten Acquolina er en af de bedste restauranter i Rom for dig, som vil spise skaldyr, Om sommeren kan du sidde ude på Acquolinas smukke terrasse med udsigt over byen, om vinteren venter den hipt indrettede restaurant. Adresse: Via del Vantaggio, 14.
Aroma har blot 28 siddepladser, hvilket gør det til en intim og hyggelig restaurant. Strategisk beliggende ved Colosseum kan du forestille dig den mageløse udsigt. Adresse: Via Claudio Monteverdi 16.
På Marco Martini nyder du klassiske retter fra Rom. Restauranten er trendy og frodigt indrettet. Adresse: Viale Aventino 121.
På 6. etage på hotellet Hassler ligger Imágo, med panoramaudsigt og moderne italiensk mad. Adresse: Piazza Trinità dei Monti 6.
Antonello Colonna har klassiske madretter fra Rom. Restauranten ligger i en glasbygning med glastag og store vinduer, hvilket skaber en lækker udsigt som passer fin til den i øvrigt luksuriøse indretning. Adresse: Scailnata di Via Milano 9/A.
Sora Lella er en speciel restaurant, da det er den eneste restaurant på øen Isola Tiberina, som ligger midt i floden Tiberen. Her venter to smukt indrettede etager og fantastisk mad. Adresse: Via di Ponte Quattro Capi 16