Historiske seværdigheder

Med sin lange og interessante historie har Tyrkiet flere spændende historiske seværdigheder at opleve. Besøg de gamle byer Olympos, Phasiles og Termessos, eller se verdens bedst bevarede amfiteater i Aspendos. Gå ikke glip af det brændende bjerg i Yanartas for en magisk oplevelse.

Amfiteater i Aspendos

I byen Aspendos 50 km øst for Antalya ligger verdens bedst bevarede amfiteater. Teatret blev bygget for snart 2.000 år siden efter romersk byggekunst. Over 20.000 tilskuere har oplevet gladiatorspil og hurtige hestevæddeløb tilbage i tiden. Du kommer lettest hertil i bil eller taxi. Teatret er åbent fra kl. 08.00 til 17.00, og entré koster 15 lire pr. person.

Historiske Phasiles

Et kvarters kørsel fra Antalya mod Kemer ligger den historiske by Phaselis. Her kan du slentre rundt i ruinerne af byen, som blev grundlagt i 700 år f.Kr. Efter et par timer blandt murerne og det gamle teater passer det perfekt med en dukkert i en af de fine badebugter. Phasiles har åbent mellem kl. 07.30 og 19.00, og entré koster 8 lira pr. person.

Antikke Perge

Den antikke by Perge tog form efter den trojanske krig i 1100 år f.Kr. Byen blev bevidst bygget flere km fra havet for at undgå piraternes opmærksomhed. For den historiseinteresserede er Perge en ægte perle, og der er flere spændende seværdigheder fra fortiden: et teater, en sportsarena med plads til 12.000 tilskuere, et romersk bad og et torv. Perge ligger 17 km øst for Antalya, og du kommer hertil med bil eller taxi. Perge har dagligt åbent mellem kl. 08.00-17.00, og entré koster 15 lire pr. person.

Romantisk tempel

I udkanten af Sides havn finder du resterne af templer, som er dedikeret til Apollon og Athena. Det meste af Apollo-templet er blevet bygget op i de senere år, og er blevet en af Sides kendemærker. Når solen går ned i horisonten, er det et af de mest romantiske steder i byen.

Seljuk-fæstningen

Den storslåede fæstning, der stiger op over havnen i Alanya, blev bygget i 200 år f.Kr. af pirater og blev senere færdigbygget i det 13. århundrede af Seljuksultanen Alaaddin Keykubat. Herfra har du en billedskøn udsigt over Alanya. Du kan komme hertil med bus fra Damlatasgaden eller med taxi. Borgen er åben fra kl. 08.00-17.00, og entré koster 15 lire pr. person.

Fredelige Olympos

Den gamle by Olympos er smukt beliggende ved stranden på den sydlige side af bjerget Tahtali. Der er rester af en tempelport og dele af en bro og et teater fra Romertiden og den byzantinske æra. Med sin smukke natur og dens smukke historiske rester er Olympos et glimrende udflugtsmål. Olympos ligger ca. 70 km fra Alanya, og et kvarters gåtur langs stranden fra den charmerende kystby Çirali. Olympos er åben kl. 09.00-19.00, og entré koster 5 lira pr. person.

Det brændende bjerg

Nord for den antikke by Olympos ligger det brændende bjerg Yanartas. Det er et naturfænomen forårsaget af naturgas fra bjerget, der konstant brænder. Under den byzantinske periode blev det anset for at være et helligt området, og i Oldtiden antog de, at det var en drage, der spyrede ild. Yanartas ligger i landsbyen Irirali, 70 km fra Antalya. Entré koster 4 lira per person.

Ruinbyen Termessos

Den antikke ruinby Termessos ligger i 1.000 meters højde i Taurus-bjergene. Det er ukendt præcis hvornår byen blev grundlagt, men det kan have været så tidligt som 800 år f.Kr. Blandt de mange ruiner, der findes her, et den mægtigste ruin det velbevarede amfiteater i græsk stil. Vi anbefaler stærkt tager gode sko på, eftersom du går meget rundt. Termessos ligger i Güllük National Park, kun 20 minutters kørsel fra Antalya. Den er åben kl. 08.30-17.30, og entré koster 5 lira pr. person.

Amfiteateret i Side

Inden du kommer frem til den gamle del af Side, kører du langs en smuk vej blandt de gamle ruiner. Her ser du de gamle søjler og det store amfiteater. Amfiteateret er et mægtigt monument i Side, som med sine 17.000 tilskuere tiltrækker mange turister. Hvis du får lyst, kan du gå ind og se amfiteateret, som koster 10 tyrkiske lira pr. person..


Tips & Inspiration

Se alle vores rejsetips for Tyrkiet, find og book en rejse til Tyrkiet eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Alle rejsetips for Tyrkiet

Her finder du vores bedste tips om de fineste strande, bedste naturoplevelser, prisvenlig shopping og meget mere!

Se alle rejsetips for Tyrkiet

Hoteller i Tyrkiet

Apollo har et bredt udvalg af dejlige hoteller i Tyrkiet, der passer til både børnefamilier og par.

Se alle hoteller i Tyrkiet

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse!

Tilmeld dig nyhedsbrevet her