På hamam i Tyrkiet

Der er mange badehuse i Tyrkiet - nogle er relativt enkle, andre med lidt højere luksusfaktor. Tag et par timer ud af den første feriedag og nyd en tur i hamam, så du får et indblik i landets traditioner og skøn babyblød hud med i købet

Gammel tradition

At tage i hamam er en gammel tyrkisk tradition, der går tilbage til middelalderen. Hidtil var hamam en løsning på manglen af rindende vand samt et mødested, især for kvinder, der ellers brugte meget tid hjemme. Selv i dag går mange tyrkere regelmæssigt i hamam - og det er ikke svært at forstå hvorfor. For en billig pris får du tyrkisk bad og afslapning, både fysisk og mentalt.

Proceduren

Hvordan foregår selve besøget? Jo, først beslutter du, hvilken pakke du vil købe. For ca. 200 kr får du et varmt dampbad, skrub, peeling og massage. Det er også muligt bare at booke sauna og bad. Derefter vil du blive vist til et omklædningsrum. Det er normalt kun i turistområderne, at omklædningsrummene er kønsopdelt, de andre badesteder består af helt separate afdelinger for damer og herrer. En tur i hamam kan være en spændende oplevelse for hele familien!

Det mest almindelige er at holde badebukser eller bikini på, og hop så i badetøflerne og svøb dig ind i det tynde bomuldshåndklæde, som du har fået tildelt. Så er det bare nyde det tyrkiske bad – det er et dampende varmt værelse med marmorbænke langs væggene og en stor, varm marmorsten i midten. Taget består af en kuppel med små vinduer.

Hamam betyder "mumlen"

Hamam betyder forresten mumlen, fordi stemmerne forsvinder op i kuplen som en mumlen, når du taler. Når lysstrålerne rammer marmoren gennem dampen, opstår der en næsten magisk glans. Du finder også en håndvask med et messingkar, som du fylder med vand og hælder over dig, hvis det bliver for varmt på bænken.

Personlig hamammester

Oplevelsen slutter af med, at din personlige "bader" eller hamammester vise dig marmorstenen. Så begynder selve peelingen, som udføres med en speciel skrubbehandske. Du bliver nok overrasket over, hvor mange døde hudceller og gamle hudlag, der bliver skrubbet væk. Efter en hurtigt skyller er det tid til en beroligende indsmøring fra top til tå, som bliver afsluttet med endnu et bad. Selve indsmøringsprocessen er er ganske rolig. Hamammesteren dypper en kludpose i et fad med skum, åbner posen, fylder den med luft og dasker det let på kroppen, indtil hele kroppen er dækket. En vidunderlig følelse - måske det bedste ved hele besøget! Afslutningsvis kan du hvile dig på stenen og i stuen, inden du kan nyde en skøn oliemassage, hvis du har bestilt en. Det er en fuld kropsmassage, der tager ca. en halv time, og som vi stærkt anbefaler.

En dejlig start på sommerferien

Forvent at hele besøget tager to-tre timer. Husk at drikke meget vand - både før og efter, og afslut med et glas te i loungen. Når du går fra hamam, føler du dig helt sikkert frisk igen - helt afslappet og dejlig blød. Eftersom alle de gamle hudlag er skrubbet væk, er huden lidt skrøbelig, men efter en god indsmøring af solcreme, er det bare at arbejde på solbrændtheden. Den vil nu blive ekstra fin og jævn, og det er en af grundene til at mange mennesker starter ferien med en tur i hamam. Og selvom du planlægger at tilbringe dagene under en parasol, så er dette den bedste måde at nærme sig den tyrkiske kultur på, mens du kommer i den rigtige feriestemning - langt fra hverdagens stress og jag.