Tag på festival
Alanyas turist- og kunstfestival afholdes i slutningen af maj. Nede ved havnen kan du lytte til forskellige gratis koncerter, og der er også et marked med fokus på kunst og lokalt håndværk. Stemningen og atmosfæren i disse dage plejer at være i top og, nede i havnen er der altid fyldt med mennesker.
Museum i Side
Lige inden du kommer frem til den gamle byport, der fører ind til gamle Side, finder du Side museum på højre side. Det er oprindeligt et gammelt badehus fra oldtiden, der i dag er blevet omdannet til museum. Her får du et indblik i, hvordan badehuset så ud før i tiden, og du kan også se fine fund fra udgravningerne. Entré: 10 lira. Åbent: tirsdag-søndag kl 09.00 til 19.00. Museet: Tillægs åbningstider til 09.00 til 19.00, lukket mandage og entré: 10 lira.
Frisør i ferien
I det centrale Alanya finder du frisøren Cut by Cedal, som udover farvning og klipning også tilbyder manicure, pedicure og make-up. Det er en god idé at tage til frisør på din ferie, eftersom priserne er meget overkommelige. Adresse: Kadipasa Mah. Bostancipinari Cad, Zavlak Is Hani No. 3, 07400 Alanya.