Romana resort ligger på en bakke ved en lille strand mellem Mui Ne og Phan Thiet. Det lækre poolområde og spaafdelingen, hvor du kan nyde skønne behandlinger med naturprodukter, er kun nogle af højdepunkterne på dette fine hotel. På hotelrestauranten kan du både nyde lækker mad og den smukke havudsigt. Hvis du vil se dig lidt omkring, kan du låne en cykel eller hoppe på hotelles gratis bus, som kører til Mui Ne.
Faciliteter
Mere information
Romana Resort i Phan Thiet ligger på en skråning ved en privat lille sandstrand. Her findes en dejlig pool med separat børnepool. Jacuzzi. Solstole, parasoller og gratis håndklædeservice både ved poolen og ved stranden. Nær poolen ligger hotellets spacenter, som tilbyder forskellige behandlinger med naturprodukter samt massage mod betaling.
På hotellets restaurant Panorama kan du nyde lækker mad fra en omfattende á la carte-menu og en fantastisk udsigt over havet. I restaurantbaren kan du nyde en cocktail inden maden. To gange om ugen arrangeres der grillaftener. Laguna bar, ved poolen, serverer enkel morgenmad og middag i et afslappet miljø.
Gratis wifi i lobbyen og restauranten. Legerum. Gratis billard og tennis i dagtimerne. En større, badevenlig strand findes 3,5 km fra hotellet. Ca. 5 km til centrum i Mui Ne og 8 km til Phan Thiet. Gratis hotelbus til Phan Thiet og Mui Ne. Ingen trafik.
Måltider
Morgenmadsbuffet. Julemiddag (24/12) og nytårsmiddag. Halvpension mod tillæg.
Værd at vide
Stranden har store sten og sandet er delvist forsvundet pga. tidevandet og store bølger. Stor forskel på ebbe og flod.