Madtrends i 2022

Elsker du også mad? Lige nu blomstrer masser af forskellige madtrends rundt om i verden. En af de mest bemærkede madtrends lige nu er blue zone diet eller blå madzoner. Oplev de nyeste madtrends og se, hvilken der tiltrækker dine smagsløg!

Blue zone diet, de blå madzoner

Der er fem blå fødevarezoner i verden, hvor en stor del af befolkningen har en længere forventet levealder end resten af ​​verden, 100 år eller ældre. Ifølge videnskaben er formlen for en levetid 10 % gener og 90 % livsstil. Derfor påvirker mad, fysisk aktivitet, socialt netværk og en følelse af mening med livet, hvor længe du lever. I de blå zoner lever folk ikke kun omkring ti år længere end gennemsnittet, men de lever også bedre under deres aldring.

Hvad spiser du i de blå zoner? Kosten består for det meste af friske råvarer, økologiske grøntsager og frugter, fuldkorn og olie frø. En fiberrig kost, som du også spiser i et langsomt tempo, som får mæthedsfornemmelsen til at holde længere.

Hvad er jordens fem blå zoner?

Ikaria, Grækenland - 97 % af befolkningen på den græske ø Ikaria er over 70 år. Hos Ikaria spiser man mange kikærter i forskellige former og vild mælkebøtte (kogt som spinat).

Nicoya, Costa Rica - 1 ud af 250 mennesker på Nicoya-halvøen i Costa Rica bliver 100 år. Her spises en masse ris, bønner og tortillas.

Loma Linda, Californien – I Loma Linda tilhører næsten halvdelen af ​​befolkningen Syvende Dags Adventistkirken, og deres medlemmer lever 7-10 år længere end resten af ​​amerikanerne. De fleste af medlemmerne spiser hverken kød eller fisk og kosten er inspireret af Bibelen, så det der spises mest er nødder, langtidskogt havregryn, fuldkornsbrød og sojamælk.

Sardinien, Italien - Sardinien er en blå zone i Italien og var det første sted, hvor blå zone diæten blev undersøgt. Her spiser man primært fåreost, gedemælk, frugt og grøntsager som auberginer, zucchini, tomater og bønner.

Okinawa, Japan – I Okinawa, Japan, spiser folk en masse planter, grøntsager og frugter, især søde kartofler og bitter melon "goya". Du spiser efter regnbuens farver for at få så mange vitaminer og mineraler som muligt. Kun 1 % af kosten består af fisk, og mindre end 1 % af magert kød og mejeriprodukter.


Fordi de blå zoner er så spredt rundt om i verden og har varierende naturforhold, kan man ikke sige, at de sundhedsmæssige fordele afhænger af stedet selv, men snarere af menneskelige vaner: en kost baseret på korn, frø og naturligt dyrkede grøntsager og frugter synes at at være hemmeligheden bag et langt liv.

Keto kost

Hvad sker der, når du spiser keto? En ketogen diæt betyder, at kulhydratindtaget er begrænset, hvilket betyder, at dit insulinniveau falder, og din krop begynder at bruge fedt som brændstof. Dette sætter kroppen i en metabolisk tilstand kaldet ketose, hvilket betyder, at leveren omdanner fedt til små brændstofmolekyler kaldet ketoner. Disse kan så bruges af hjernen og andre organer som energi. Hvorfor keto diæt? Ketogene diæter kan have positive sundhedsmæssige fordele, såsom at sænke blodsukkerniveauet, reducere overskydende kropsfedt, reducere sult og forebygge type 2-diabetes og metabolisk syndrom.

Hvordan spiser man keto?

Keto-måltider er baseret på kød, fjerkræ, fisk, æg og andre fødevarer med højt proteinindhold. Inkluder meget grønne blade og ikke-stivelsesholdige grøntsager. Brug fedt som olivenolie til krydderier og til at øge kalorieindtaget, hvis det er nødvendigt. Undgå sukker og stivelsesholdige fødevarer som pasta og kartofler. Drik vand, te eller kaffe.

Vegetarisk kost

At spise vegetarisk betyder at spise plantebaseret, altså ikke at spise kød fra dyr. Lakto-vegetarisk mad indeholder også mælk, yoghurt og smør. Lakto-ovo-vegetariske fødevarer indeholder mælk og æg. Der er flere sundhedsmæssige fordele ved at spise en vegetarisk kost. Vegetarer er for eksempel mindre tilbøjelige til at lide af forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdomme og visse kræftformer, ifølge Fødevarestyrelsen. En vegetar indtager protein fra fuldkorn og bælgfrugter. Omega 3-fedtstoffer findes i rapsolie og valnødder, og jern findes i nødder og grønne bladgrøntsager. Det er billigt at spise vegetarisk, og det gavner miljøet, fordi kødindustrien kræver store arealer til at opbevare dyrene, for at skabe græsningsarealer og for at give plads til sojabønnefarme, som så bliver til dyrefoder. En plantebaseret kost genererer også mindre kvælstoffer, der fører til eutrofiering af have og søer.

Vegansk kost

Veganisme og udmøntningen af ​​udtrykket "vegan" blev startet af en britisk organisation kaldet The Vegan Society, som startede i 1944. I 1960 blev American Vegan Society dannet i USA og i 1976 blev Vegan Association dannet i Sverige.

At spise vegansk betyder, at du kun spiser fødevarer fra planteriget, altså ikke kød, æg, mælkeprodukter eller honning med mere. Veganisme er også en filosofi eller livsstil, der gør, at veganere også holder sig fra animalske produkter i andre sammenhænge, ​​fx ved ikke at eje læderjakker, dundyner eller dyretestede produkter. Veganere undgår også normalt steder, hvor dyr kan komme til skade, såsom i cirkus, zoologiske haver og tyrefægtning. Hvorfor vegansk? En veganer kan vælge at udelukke fødevarer fra dyreriget af etiske årsager, sundhedsmæssige årsager eller for at lave et så lille klimaaftryk som muligt – eller en blanding af dem alle.

At spise vegansk betyder at spise en masse bælgfrugter, fuldkorn, havre, rapsolie, grøntsager, rodfrugter, nødder, frø samt frugt og bær . I dag findes der også mange alternativer af veganske hel- og halvfabrikerede produkter som hakket kød og bøffer lavet af for eksempel soja- eller ærteprotein.
 

Flexitarisk og pescatarisk kost

Hvis du er veganer eller vegetar, men nogle gange gør undtagelser for fx fjerkræ eller andet kød, kaldes det at være flexitar. Hvis man kun gør undtagelser for fisk og skaldyr, kaldes det at være pescetar.