Fakta om Kuta

Valuta:

Indonesiske rupier (IDR).

Elektricitet:

220V/230V, 50Hz. Adapter kræves.

Spis ude:

Gennemsnitsprisen for en 3-retters middag er ca. 100 DKK pr. person. En øl koster ca. 15 DKK.

Strande:

Stranden, Kuta Beach, er ca. 15 kilometer lang og op til 100 m bred. Der er stor forskel mellem høj- og lavvande, og der kan komme høje bølger, hvilket kan medvirke til grumset vand.

Forlystelser:

Flere hoteller har musikunderholdning om aftenen, og det mest livlige natteliv finder du i Kuta og Legian Beach.

Transport:

Der er lokalbusser på Bali, dog uden tidstabel. Der er også masser af taxier, som er et billigt transportmiddel.

Sport:

Dykning, snorkling, surfing samt sejlads. På Bali er der tre 18-hullers golfbaner samt en 9-hullers bane. Flere hoteller har tennis- og squashbaner.

Værd at vide:

Det balinesiske nytår, Nyepi, fejres den 7.-8. marts 2019. Nyepi, der også kaldes Balinese Day of Silence, er en helligdag, der fejres på hele øen. Under Nyepi dyrker balineserne meditation og selvrefleksion. Aftenen inden Nyepi er der parader og ceremonier på øen. Under det balinesiske nytår må man ikke bade i havet, og man bør heller ikke forlade hotelområdet. Internettet kan være nede i visse områder såvel som tv- og radiosignal. På 4- og 5-stjernede hoteller har restauranter og barer oftest åbent, men på 3-stjernede hoteller kan der forekomme kortere åbningstid. Fejringen starter kl. 06.00 og slutter kl. 06.00 dagen efter.