Functional Fitness

Ronny Christensen

Få pulsen op og oplev en uge med træning, der virkelig sætter skub i kroppen! Vi er klar til at udfordre dig med barbells, dumbbells og kettlebells – det bliver en intens uge, hvor vi både arbejder med teknik, styrke og får pulsen op.

Glem det kedelige! Vi skruer op for intensiteten og laver træning, hvor samarbejde og din egen præstation går hånd i hånd. Glæd dig til en uge, hvor du ikke bare træner, men virkelig mærker, hvordan hver øvelse booster din energi og styrke. Det bliver en svedig uge, men også en uge fuld af spænding og resultater!


Holdbeskrivelser

WOD (Workout Of the Day) Hver dag indebærer en ny træning inspireret af CrossFit, hvor tempo og styrke kombineres.

Kettlebell Tilbyder en anderledes form for træning ved hjælp af dynamiske bevægelser, der sigter mod næsten alle aspekter af fitness: udholdenhed, styrke, balance og smidighed.

Olympic lifting Vi øver de to olympiske løft, clean and jerk (stød) og snatch (træk).

Endurance Fokus på høj puls, intervaller og kombineret med lettere vægte.

Strength Class Har til formål at maksimere den absolutte styrke i de tre primære løft squat, bænkpres og dødløft.

EMOM (Every Minute On the Minute) Et sæt af øvelser udført ved starten af hvert minut.

Foamrolling Fremmer bedre blodgennemstrømning som følge af massagen, øger bevægeligheden, mindsker ømhed og bidrager til at øge din restitution mellem træningspas.


Ugeprogram

Gæsteinstruktøren afholder 2-3 daglige træningspas, med undtagelse af ankomst- og afrejsedag. Programmet præsenteres på rejsemålet.


Hvordan booker jeg og hvad koster det?

Al træning med vores gæsteinstruktører er gratis for dem, der bor på det pågældende hotel i den aktuelle uge for gæsteinstruktøreren. For at booke skal du klikke på bookinglinket til højre og gå til den aktuelle dato for træningsugen, hvorefter du booker din rejse som normalt. Ingen forhåndstilmelding er nødvendig for at deltage i sessionerne.  


Hvem kan deltage?

Vores Apollo Sports-hoteller passer alle, der elsker en aktiv livsstil. Hvis du rejser alene, vil du aldrig være ensom. På et sportshotel er det altid let at finde nye træningsbekendtskaber og ligesindede. Følg med på en træningsrejse med et fuldspækket program og deltag i det du vil. Alle kan deltage på de forskellige hold, uanset niveau og du bestemmer selv tempoet undervejs. Fra 15 år.

Info om ugen

Pris: Det er gratis at deltage, når du booker et ophold til det pågældende hotel i den aktuelle uge.

Datoer & Hotel:

26. maj – 9. jun 2024, Levante - powered by Playitas

Afrejse fra: København og Billund

Dette er inkluderet:

  • Alle hold med gæsteinstruktøren Ronny
  • Aktiviteter i henhold til hotellets faste program
  • Topklasse hotel & træningsfaciliteter

Book Levante - powered by Playitas

Kontakt os: sports@apollorejser.dk


Om instruktøren & hotellerne


 

Ronny Christensen

Jeg har undervist i næsten 20 år inden for kampsport og fitness, og jeg elsker virkelig at hjælpe folk med at blive den bedste version af sig selv. Det giver mig kæmpe glæde, når træningen ikke kun er effektiv, men også sjov. Tidligere har jeg arbejdet for Playitas både i Grækenland og Fuerteventura.

Hverdagsmæssigt jonglerer jeg mellem min rolle som udvikler og min passion for daglig træning, hvor jeg er aktiv inden for CrossFit konkurrencer. Det er en skøn balance, der holder mig energifyldt og engageret. Jeg ser frem til at dele mere træningsglæde med jer!

 

Levante - powered by Playitas

Her er der tale om et sportshotel med fokus på en aktiv ferie for familien, par, enlige rejsende og højt præsterende sportsfolk, ligesom det også egner sig til den almindelige motionist. Her bestemmer du selv tempoet og kan træne så meget eller så lidt, som du vil, og det bedste er, at de fleste aktiviteter er inkluderet i prisen under konceptet "Sports Inclusive". Levante - powered by Playitas ligger på Rhodos' østkyst og har en perfekt beliggenhed i rolige omgivelser, direkte på Afandou-stranden. Med en uovertruffen vifte af sports- og træningsmuligheder, en dejlig sandstrand, høj hotelkomfort og generøse poolområder, får du alt, hvad du behøver for en vellykket træningsrejse eller aktiv ferie.

Læs mere om Levante - powered by Playitas