Hvad er Barcelona kendt for?
Barcelona er kendt for mesterværker som Sagrada Familia og Park Güell, de mange strande, fodboldarenaen Camp Nou og hyggelige parker. Hvad du skal lave i Barcelona kommer an på dine interesser!
Er det din første gang til Barcelona? Så skal du se de kendte landmærker som Arc de Triomf, shoppinggade La Rambla og madparadiset La Boqueria. De hyggelige stræder i det gotiske kvarter, Barri Gòtic, er også et must!
Hvis du rejser til Barcelona med børn, er måske Spaniens ældste forlystelsespark i Tibidabo et besøg værd, ligesom Zoo Barcelona. Den børnevenlige strand Nova Icária er populær blandt familier med børn og venner, mens Platja de la Barceloneta ligger midt i bylivet med masser af omklædningsrum og restauranter.
Er Barcelona dyrt?
At rejse til Barcelona behøver ikke at være dyrt. Der er selvfølgelig gode luksusbarer og eksklusive hoteller, men hvis du vil rejse med et budget, kan du sagtens det. Overalt er der caféer og billigere restauranter, og indkøbsposerne kan fyldes med både budgetmærker og pænt design. Når du booker et hotel i Barcelona gennem os, kan du selv vælge, hvilken prisklasse du leder efter.