Information til dig som har en rejse med Braathens


Santorini udsigt

Derfor bør du vælge Santorini

- vores 5 bedste tips!

Overvejer du en ferie til Santorini til sommer? Så er du kommet til det rigtige sted! Santorini skal være på din bucket list og er et oplagt valg for dig, der ønsker at opleve magiske solnedgange, spiseoplevelser i verdensklasse, fantastiske lavastrande og meget, meget mere. Her kan du læse vores 5 bedste grunde til, hvorfor du skal vælge Santorini til sommer!

Find og book din rejse til Santorini

1. Solnedgangene

Santorini er kendt verden over for sine spektakulære solnedgange, og det er grund nok til at vælge Santorini. Her kan du nyde postkort-perfekt udsigt over Santorinis hvide kalkstenshuse med de ikoniske blå kupler, mens solen går ned i Det Ægæiske Hav. Dette er virkelig noget, der skal opleves på stedet og et minde at bære med sig resten af livet.

2. Madoplevelserne

Gastronomien på Santorini byder på en bred vifte af spændende smagsoplevelser. Her finder du alt fra traditionelle tavernaer og små gyrosteder til trendy og eksklusive restauranter. På flere af restauranterne kan du nyde både maden og den smukke udsigt over Santorini og Det Ægæiske Hav.

3. Kombinationsrejserne

Er du interesseret i at se mere? Så bør du overveje vores Kombinationsrejser, som giver dig mulighed for at opleve flere øer i løbet af en og samme ferie. Vores bedste tip er at kombinere trendy Santorini med charmerende Ios, eller hvorfor ikke kombinere tre øer som Santorini med dejlige Naxos og vilde Mykonos? Uanset hvilken kombination du vælger, får du med garanti flere minder dig hjem i bagagen.

Santorini solnedgang

Nyd Santorinis magiske solnedgange

4. Byerne

Udover de velkendte Fira og Oia er der flere andre byer, som du ikke må gå glip af under din ferie på Santorini. En af de smukkeste byer er måske den middelalderlige og uberørte perle Pyrgos, som er en af de højest beliggende byer på øen. Her kan du fare vild og udforske de charmerende og smalle brostensbelagte gader med deres traditionelle hvide husvægge, blå døre og skodder. Du kan også besøge en af de smukke kirker, spise noget godt i en af tavernaerne eller bare nyde den magiske udsigt. Et andet must er at besøge byen Imerovigli, der ligger på Calderaen, lige nord for Fira. Her er udsigten fantastisk og solnedgangene er noget, der kun må opleves på stedet.

5. Lavastrandene

Grækenland forbindes oftest med kridhvide sandstrande, men på Santorini kan man faktisk finde det modsatte med både rødlige og sorte lavastrande. En af de mest populære og fedeste strande i hele Santorini er den vulkanske Perissa Beach. Stranden byder på sort lavasand og krystalklart vand, perfekt til en hel dag med sol og strand i kølige omgivelser. Et andet tip er at besøge Red Beach, den rødlige vulkanstrand er unik og ligger i spektakulære omgivelser med fantastiske klippeformationer.

Santorini

Gå en tur rundt i gyderne i den hyggelige by Pyrgos


Find dit hotel i Santorini

Det er let at forstå, hvorfor Santorini er en af de mest populære rejsemål i Grækenland. Der er stor efterspørgsel på overnatning, og det kan være svært at finde ledige hotelværelser, når man først er der. For at være sikker på, at du får den bolig, du ønsker, er det en god idé at booke dit hotel på Santorini i god tid før afrejse, desuden slipper du for stresset med at finde overnatning, når du først er der.

Book direkte fly til Santorini

Tips og inspiration

Få tips og inspiration om vores kombinationsrejser, se vores kombinationsguide eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

Kombiner Patmos og Samos

Kombinationsguide

Find din kombinationsrejse ved hjælp af vores kombinationsguide. Oplev mere på din ferie!

Se vores kombinationsguide


Kombiner Naxos og Santorini

Kombinationsrejser - ø-hop i det græske øhav

Vælg mellem vores kombinationsrejser, hvor fly, hoteller, transfers og færgebilletter er inkluderet, og du slipper for besværet med at booke alt separat.

Læs mere om ø-hop i Grækenland


Børn i pool

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her