På afslappende Anemomylos Residence i Naoussa kan du læne dig tilbage i en solstol ved hotellets pool eller tage en afkølende svømmetur i havet. Hotellet holder siesta hver eftermiddag med fred og ro i hotelområdet. Om aftenen er det perfekt med en kort gåtur til centrum for at prøve den gode græske mad på de lokale taverner.
På det populære hotel Captain Nicolas i Naoussa bor du i hyggelige omgivelser kun få skridt fra stranden. Hotellets lejligheder er godt udstyret med et eller to værelser, og på hotellets område er der en afslappende solterrasse.
Contaratos Beach ligger direkte på stranden i Naoussa. Her bor du i pæne dobbeltværelser af god standard. Tilbring solrige dage på stranden lige ved hotellet eller ved hotellets poolområde, hvor der er en saltvandspool, poolbar og jacuzzi.
På Hotel Pandrossos bor du lige i centrum af Parikia med den hyggelige havn og havnepromenaden rundt om hjørnet. Stranden ligger kun en kort gåtur fra hotellet, og hvis du foretrækker at blive afkølet ved poolen, er der et lille poolområde med en poolbar, der serverer kolde drikke.
Parian Boutique tilbyder indkvartering i lyse værelser et stenkast fra Naoussa-stranden. Nyd solen på den smukke strand, eller gå en tur rundt i det sofistikerede Naoussa og slå dig ned på en café eller taverne i den charmerende by.
Hotel Parosland i Alyki på Paros ligger i et roligt og fredfuldt område omgivet af olivenlunde. Hotellet er rent og pænt med det hyggelige poolområde som det naturlige samlingspunkt. Bekvem gåafstand til den fine sandstrand med krystalklart vand.
Hotel Paros Bay er perfekt beliggende ved siden af den populære Parasporos-strand. Ved poolområdet kan du nyde havudsigten direkte fra solstolen, og restauranten serverer retter med en smag af Middelhavet. For ekstra afslapning kan du forkæle dig selv med massage i spaen eller en styrkende yogasession. Fra hotellet er du tæt på Parikia og den maleriske by Naoussa, som begge har et dejligt udvalg af restauranter og butikker.