Transfer på rejsemålet
Transfer
For at give dig større valgfrihed er transfer mellem lufthavn og hotel ikke inkluderet i rejsens pris. Skal Apollo arrangere din transfer, kan dette bestilles mod tillæg.
Transferen foregår som regel med bus eller taxa, nogle steder med båd, og der vil normalt ikke følge en rejseleder med på transferen.
Ændringer i den planlagte transfer kan ske med kort varsel afhængigt af omstændigheder, som Apollo ikke har indflydelse på. Dette kan f.eks. være vejrforhold, lokale helligdage, ændrede åbningstider m.v, og ændringer kan resultere i tidligere afgang, ventetid og i nogen tilfælde overnatninger.
Hvordan bestilles transfer
Du har mulighed for at bestille transfer online eller på telefonen hos en af vores sælgere. Bestiller du online skal transfer bestilles i bookingbilledets trin 5, og her oplyses prisen på transferen, som er forskellig fra rejsemål til rejsemål. Har du bestilt transfer, vil det fremgå på Min Rejse.
Transfertider
Under de enkelte rejsemål kan du læse om hvordan transferen foregår, og se den estimerede transfertid fra lufthavn til destinationen/hotel. De bus- og/eller bådtransfertider, vi opgiver, er effektive transfertider. Du skal dermed forvente at der kan blive brugt længere tid end den estimerede transfertid til at køre rundt mellem hotellerne. Der kan forekomme ventetid ved hotellet, lufthavnen eller f.eks. havneområde i forbindelse med ankomst og afrejse.
I forbindelse med hjemrejsen bliver du hentet på hotellet eller på et angivet opsamlingssted. Hjemrejsetiderne oplyses af rejselederne på rejsemålet på SMS. Trafiksituationen kan gøre, at afhentningen kan foregå op til 15 minutter før eller efter det oplyste tidspunkt. Du bedes derfor stå klar senest 15 minutter før afhentningstidspunktet.
Transfer til børn
Børn mellem 2-11 år betaler halv pris i forhold til voksenpris for transferen.
Transfer af sportsudstyr på Fuerteventura
Der kommer et tillæg for specialbagage som f.eks. cykel, surfudstyr og golftaske. Du kan forudbestille plads i transferbussen (tur/retur) for specialbagage for 250 kr. eller betale 35 euro ved ankomst. (Gælder på Fuerteventura).
Transfer af specialbagage/udstyr
OBS! Transfer af specialbagage/udstyr såsom kørestole, rollatorer, klapvogne, barnevogne, sportsudstyr etc. på rejsemålet er afhængig af, om der er plads i bussen fra lufthavnen til hotellet og retur.
Hvis ikke der er plads i bussen, er transferomkostningerne for denne del af bagagen for egen regning.
Kombinationsrejser
Hvis du rejser på en kombinationsrejse er transferen fra lufthavn til hotel og retur, samt transfer mellem de enkelte rejsemål, inkluderet i rejsens pris. Transferen vil ikke fremgå separat af "min rejse".
På nogle rejsemål og ved kombinationsrejser foregår transfer mellem de forskellige byer med offentlige transportmidler, og ventetid kan derfor opstå.
Ved kombinationsrejser kan det ske, at man ved skift mellem opholdsstederne skal følges med nyankomne gæster. Dette betyder, at man følger med i lufthavnen med hjemrejsende gæster, og derefter kører med de nyankomne gæster til rejsemålet, hvilket kan indebære nogen ventetid i lufthavnen.