Costa Calma & Tarajalejo

Costa Calma og Tarajalejo ligger på den sydlige del af Fuerteventura, hvor lange sandstrande går hånd i hånd med et roligere tempo, og hvor Atlanterhavet altid ligger lige i nærheden. Her venter der dage ved havet, udflugter til nogle af øens mest spektakulære steder og gode muligheder for både surfing, vandreture og afslapning i solen.

Populære hoteller - Costa Calma & Tarajalejo

Se alle

Mere om rejsemålet

Costa Calma – den rolige kyst

Helt i begyndelsen af en af Fuerteventuras fineste og længste strande ligger Costa Calma, den rolige kyst. Det perfekte sted til ferie! Synk ned i det finkornede, gyldne sand, luk øjnene og lyt til havets brusen. Åbn øjnene igen og kig ud over havet og windsurfernes farverige sejl. Vejrforholdene her er fremragende til alle former for surfing.

Costa Calma er en afslappet badeby, roligt og behagelig. Her holder du ferie i dit eget tempo, og tager dagen, som den kommer, med sol, svømmeture og læsepauser i skyggen. Eller lev et mere aktivt liv med windsurfing, vandski, jetski og tennis. Hen mod aften går du ud på en restaurant og nyder måske en spansk specialitet, såsom gazpacho eller tortilla, og drikker en god spansk vin til. Nattelivet i Costa Calma er roligt og afslappende.

Lille Tarajalejo

Tarajalejo er en lille kystby, hvor hverdagslivet stadig drejer sig om havet. Langs strandpromenaden ligger der et par restauranter og caféer med udsigt over Atlanterhavet, og tempoet er betydeligt mere afslappet end i mange af øens større feriebyer. Den mørke vulkanske strand giver landsbyen sit helt eget præg og byder på et helt andet miljø end Fuerteventuras lange sandstrande. Vores stilfulde hotel Designhotel R2 Bahia Playa & Spa ligger i rolige omgivelser, kun et stenkast fra stranden.

Den populære strand Sotavento

Sotavento er en af de strande, som mange forbinder med Fuerteventura. Her mødes du af vidtstrakte sandstrande, turkisblåt hav og et stadigt skiftende kystlandskab, der formes af vinden og tidevandet. De gode vindforhold gør desuden stranden til et velkendt tilholdssted for kitesurfere og windsurfere.

Spændende udflugter

Der er meget at opleve på Fuerteventura! Tag med os på en udflugt eller lej en bil og tag afsted på opdagelse! Naturen er dramatisk og smuk, med sand i mange nuancer og vulkansk natur. Nogle steder ligner Fuerteventuras indre et månelandskab.

Her kan du læse mere om alle vores rejser til Fuerteventura.


8.2 /10
Vores gæsters vurderinger er baseret på 824 bedømmelser