Playitas Resort
Playitas Resort på Fuerteventura er det perfekte rejsemål for dig, der ønsker at kombinere ferie med træning, aktivitet og afslapning. Her finder du et af Europas mest alsidige sportsresorts med De Kanariske Øers største fitnesscenter, en olympisk 50-meters svømmebassin, et cykelcenter, en golfbane samt et stort udvalg af holdtræning og sportsaktiviteter. Uanset om du rejser for at træne med et mål for øje, prøve noget nyt eller blot holde dig i gang i ferien, er der masser af muligheder for at gøre dagene lige så aktive, som du ønsker.
Populære hoteller - Playitas Resort
Se alleMere om rejsemålet
Uendelige træningsmuligheder
På Playitas Resort drejer ferier sig om bevægelse og aktivitet. Her finder man De Kanariske Øers største fitnesscenter, en opvarmet olympisk 50-meters svømmebassin, tennis- og padelbaner, en indendørs hal til forskellige boldsporter samt en veludstyret WOD Box til funktionel træning. Du kan også prøve kræfter med surfing, klatring og boksning eller udforske øen på to hjul ved hjælp af cykelcentrets store udvalg af landevejscykler og mountainbikes. Golfspillere kan glæde sig til en naturskøn 18-huls bane, hvor de grønne fairways snor sig gennem det karakteristiske vulkanlandskab.
Her er der træningsmuligheder for både begyndere og erfarne sportsudøvere, uanset om målet er at udvikle sig, udfordre sig selv eller blot nyde en aktiv ferie. Læs mere om alle aktiviteter på Playitas Resort samt hvad der er inkluderet, og hvad der skal betales ekstra for.
Plaza Rambla, feriestedets naturlige mødested
I hjertet af Playitas Resort ligger Plaza Rambla, et livligt mødested med restauranter, caféer, butikker og en sportsbutik. Mange kommer hertil for en lang frokost, en kop kaffe i solen eller noget godt at spise efter dagens træning. Om aftenen samles gæster fra hele resortet for at hygge sig, se sport eller nyde en drink.
Mad og drikke på Playitas Resort
Efter en træningssession, en runde golf eller en dag ved poolen er der flere restauranter og barer at vælge imellem. Her serveres alt fra generøse buffeter til à la carte-retter, lette frokoster og forfriskende drikkevarer. Om aftenen er Palapa Bar et populært samlingssted for dem, der ønsker at afslutte dagen i et afslappet miljø.
Bæredygtighed på Playitas Resort
Playitas Resort er certificeret af Travelife og arbejder aktivt med bæredygtig turisme – fra energibesparelser og genbrug til økologisk landbrug og miljøuddannelse for børn og unge. Læs mere om Playitas Resorts bæredygtighedsarbejde.
Las Playitas, den lille fiskerlandsby ved siden af
En kort gåtur langs strandpromenaden ligger den autentiske fiskerby Las Playitas. Her finder du et roligere tempo, lokale restauranter, en café og udsigt over havet. Byen er en naturlig forlængelse af feriestedet og er perfekt til en gåtur, frokost eller middag i et mere lokalt miljø.
Faro de la Entallada
Faro de la Entallada er et af områdets mest kendte udflugtsmål. Fyrtårnet troner højt over den dramatiske Atlanterhavskyst og tiltrækker både løbere, cyklister og fodgængere. Vejen dertil følger snoede, slangeagtige veje gennem det golde landskab og belønner den besøgende med nogle af Fuerteventuras mest imponerende udsigter.
Her kan du læse mere om alle vores rejser til Fuerteventura.
Tidsforskel
Dansk tid - 1 time
Transfer
Fra lufthavnen i Puerto del Rosario med bus til Las Playitas tager det ca. 40-60 minutter. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.
Der opkræves et gebyr for specialbagage i transferbussen og på flyet.
Transferbussen: Medbringer du noget af ovenstående udstyr, kan du forudbestille plads i transferbussen (tur og retur) for 250-350 DKK. Ellers betales 35 EUR direkte ved ankomsten.
På flyet: Specialbagage bookes direkte hos det respektive flyselskab.
Strande
Dejlig, børnevenlig sandstrand (ca. 900 m lang) med mørkt, finkornet sand.
På Playitas Resort er der Apollo Service hele året rundt. På rejsemål med Apollo Service er Apollos skandinavisktalende rejseledere på stedet. Du bliver mødt af Apollos rejseleder i lufthavnen ved ankomsten. Hvis du rejser med et rutefly og har booket en transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant, som hjælper dig til hotellet. Vi tilbyder 24/7 service via telefon, SMS, app og e-mail, hvor du får praktisk information, tips om udflugter, billeje og meget mere. De fleste rejsemål har servicekontorer og servicetider på udvalgte hoteller eller på centralt beliggende steder på rejsemålet. For en personlig kontakt er du altid velkommen til at møde os der. Du får vores telefonnummer, information om servicetider på hoteller samt adresse og åbningstider på vores servicekontor kortfør din afrejse. Hvis du kun har booket fly, anbefaler vi, at du kontakter en rejseleder ved ankomsten til rejsemålet for at modtage velkomstmaterialet.





