Mere om rejsemålet
Strande i Tel Aviv
Midt i Tel Avivs centrum ligger en dejlig sandstrand, der er over en kilometer lang. Ved stranden er der mulighed for at prøve forskellige former for vandsport og langs strandpromenaden er der både hyggelige restauranter og flere butikker.
Restauranter og natteliv i Tel Aviv
Tel Aviv har en rig cafékultur, og byen har både store kæder og hyggelige små caféer. Der er også et stort udvalg af restauranter, lige fra små street food boder til gourmetrestauranter. Den lokale mad har indflydelse fra flere dele af verden, og nogle af ingredienserne i det israelske køkken er oliven, fisk, syltede grøntsager, kikærter og lam. Lokal street food serveres ofte i pitabrød. Den veganske madkultur er stor her, og Tel Aviv er en af de bedste veganske byer i verden.
Vil du opleve nattelivet, er der tagbarer, vinbarer, mikrobryggerier, steder med livemusik og natklubber. Byen er kendt for sin brede klubscene med alle slags musikstile og tiltrækker et ungt publikum fra hele verden. Populære områder, hvor nattelivet er størst, er ved den gamle havn og området mellem Rothschild Boulevard og Harakevet-kvarteret.
Shopping i Tel Aviv
I Tel Aviv er der flere store indkøbscentre med internationale mærker, outlets, der sælger kvalitetsmode til lave priser og trendy designbutikker. Der er også genbrugs- og vintagebutikker og markeder, hvor du kan gøre rigtige kup. De mest populære indkøbscentre er TLV Shopping Mall, Azrieli Mall og Dizengoff Center. Nachalat Binyamin Pedestrian Mall byder på lokalt kunsthåndværk og souvenirs. Carmel Market sælger alt fra mad til mode. Her kan du slentre i mylderet af mennesker, blandt tilbehør, farverige frugter og krydderier. Dette marked er åbent alle dage undtagen lørdage.
I de ældre kvarterer omkring den gamle havn i Jaffa er der små gyder og loppemarkeder samt trendy butikker og barer og kunstgallerier. I det lidt mere moderne område Neve Tzedek finder du i stedet avantgarde mode og butikker.
Tips til aktiviteter i Tel Aviv
Besøg Jaffa, den gamle havneby, der endda er nævnt i Bibelen. I dag lægger både fiskerbåde og yachter til her. Besøg den hvide by, centrum for alt Bauhaus-arkitektur. Her kan du tage på en guidet tur blandt de hvide huse og shoppe nogle Bauhaus-souvenirs. På Tel Aviv Museum of Art er der udstillinger med værker fra første halvdel af det 20. århundrede; Kandinsky, Lichtenstein, Miró og Picasso. Besøg den smukke Yarkon Park med dens botaniske haver og et vandland. Her arrangeres også nogle gange store koncerter. Oplev den lokale madkultur ved at deltage i en madvandretur. Der er flere at vælge imellem, det er op til dig at vælge hvilken der appellerer til dine smagsløg mest. Tel Aviv Pride er en populær tilbagevendende festival, der arrangeres i juni hvert år.
Rejselederservice
Du rejser til Tel Aviv på egen hånd. Du sammensætter selv rejsen ved at vælge afrejsedato, rejselængde og hotel. Når du booker flybilletter og hoteller hos os, er du beskyttet af pakkerejseloven.