Berlinmurens historie
Efter Anden Verdenskrig blev Berlin opdelt i fire sektorer, hver styret af en af de fire allierede styrker: USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen. Den sovjetiske sektor blev Østberlin, mens de øvrige sektorer blev Vestberlin. Grænsen mellem Øst - og Vesttyskland blev lukket i begyndelsen af 1950'erne men grænsen, der eksisterede i Berlin forblev forholdsvis åben. Således at Berlin var den vigtigste rute for østtyskere der flygtede til Vesten. Berlinmuren blev bygget i 1961 for at stoppe den stadig kraftig strøm af flygtninge fra primært unge og veluddannede østtyskere.
I løbet af natten den 12. og 13. august blev grænset lukket brat - pigtråd blev rullet ud, forhindringer blev opført og gader gravet op. Familier, venner og naboer blev delt nådesløst op. Det næste skridt var at skabe en 100 meter bred ingen-mandsland for at hindre flugtforsøg - alle bygninger, der var ved siden af grænsen blev revet ned og et parallelt hegn blev opført. Ingenmandslandet, ofte kaldt dødszonen, blev fyldt med sand og grus. Til sidst begyndte man at opføre betonvægge, som blev forstærket med mange slags forhindringer på den østtyske side. Den vesttyske side af muren blev dækket efterfølgende af farverige graffiti protester over væggen eksistens.
Muren havde den tilsigtede virkning - det blev meget vanskeligt for østtyskere at flygte til Vesten. Omkring 5000 mennesker lykkedes at flygte gennem årene. 574 af disse var grænsevagter. Deres opfindsomhed var stor og bestod primært af at: grave tunneler, forsøgte ballonflyvning eller kørsel biler i fuld fart gennem barriererne ved grænseovergangen. Men det blev mere og mere svært at slippe ud, da flere og flere forhindringer blev rejst.
Oplysningerne om, hvor mange mennesker der døde under flugtforsøg varierer, men er rapporteret til at være på mindst 136, og måske mere end 200. Muren var helt på østtysk område, fordi vesttyskerne ikke kunne gribe ind, hvis en flygtning blev såret i ingenmandsland. Den mest berømte sag var, da 18-årige Peter Fechter blev skudt under sin flyvning lige ved siden af Checkpoint Charlie i 1962 og fik lov til at ligge og forbløde på den østtyske side af de østtyske vagter, for øjnene af de vestlige medier.