En kvinde læner sig op ad et bjerg og kigger ud over havet
Et træskilt, der viser vej til forskellige vandreruter oppe i Mallorcas bjerge

Mallorca for de aktive

Mallorca er perfekt for sportsentusiaster, der ønsker en bred vifte af aktiviteter at vælge imellem. Prøv for eksempel en række forskellige vandsportsgrene, tennis, golf, ridning, cykling, klatring eller vandreture, som er populære på øen.

Cykling på Mallorca

Mallorca er i dag en af Europas mest populære rejsemål for cyklister, og det er let at forstå hvorfor. I løbet af foråret og efteråret er øen fyldt med både professionelle cyklister og motionsentusiaster, der ønsker at kombinere træning med ferie. Velasfalterede veje, varierede landskaber og udfordrende stigninger i Serra de Tramuntana gør øen perfekt til landevejscykling.

Samtidig er der roligere strækninger langs kysten og gennem indlandet for dig, der foretrækker et mere afslappet tempo. Cykeludlejning er tilgængelig i de fleste turiststeder, og mange hoteller er tilpasset cyklister med opbevaring, værktøj og vaskerifaciliteter. Det er også almindeligt at booke guidede cykelture, hvor man oplever øen sammen med erfarne guider, der kender de bedste ruter og caféstop undervejs.

Tre populære cykelruter på Mallorca:

  1. Cap de Formentor: En ikonisk cykelrute med dramatisk udsigt over havet. Vejen snor sig langs klipperne hele vejen ud til fyrtårnet og byder på korte, men krævende stigninger.

  2. Sa Calobra: En sand klassiker for erfarne cyklister. Den spektakulære vej med sine berømte hårnålesving er lige så smuk som udfordrende, især opstigningen.

  3. Sóller og Tramuntana-bjergene: Cykl i smukke bjergomgivelser omkring Sóller, med appelsinlunde, charmerende landsbyer og fine veje gennem Serra de Tramuntana. En perfekt blanding af natur og cykelglæde.

En mand på cykel på Mallorca

Vandreture på ferien

Mallorca er en rigtig drøm for dem, der nyder at vandre, der er masser af gode afmærkede vandrestier rundt på øen. En populær strækning er den mellem Sant Elm og Sa Trapa. Fra Sant Elm går både ud til naturreservatet og øen Dragonera, hvor der også er mange vandrestier, hvor man kan nyde naturen og dyrelivet. Mange fine stier starter også fra Sóller og Valldemossa. Vælg mellem at finde dine egne vandreture eller book en guidet gruppetur med lokale arrangører.

Tre populære vandreruter på Mallorca:

  1. Puig de Galatzó: En dejlig bjergvandring til en af Mallorcas højere tinder med skov, åbne landskaber og vidtstrakte udsigter over både bjerge og kyst. Velegnet dig, der ønsker en lidt mere krævende, men tydeligt markeret rute.

  2. Torrent de Pareis: En af Mallorcas mest dramatiske vandreruter, der går gennem en dyb kløft med høje klippevægge. Kræver god kondition og erfaring og bør helst udføres med en guide.

  3. Sa Trapa fra Sant Elm: En populær vandrerute gennem Serra de Tramuntana med en fantastisk udsigt over havet og Dragonera naturreservat. En forholdsvis let vandretur med masser af udsigtspunkter undervejs.

spanien-mallorca vandretur

Spil golf

Der er mange mesterskabsgolfbaner på Mallorca. Vil du spille på en udfordrende bane, skal du vælge Real Golf de Bendinat, der ligger ti minutter uden for Palma, eller Pollenca Golf, der ligger i Pollenca i nord. Canaymel Golf er en velholdt og varieret bane på den nordøstlige side af øen. Poniente Golf Majorica, nær Magaluf, har et af de ældste klubhuse på Mallorca, og banen er vurderet som en af de hårdeste. En anden bane er Golf Club Vall d'Or Majorica, som ligger lidt udenfor Cala d'Or i flotte og grønne omgivelser. Læs mere om golf på Mallorca her!

Bundfiskeri

Hvorfor ikke lære kunsten at fiske under din ferie på Mallorca. Fisken, der bider på krogen, kan veje op til 6 kilo. Kaster man brød i vandet inden fiskeriet, kan der komme stimer på op til 3.000 fisk. De mest almindelige fisk er tun og multe. Mange fiskerbåde sejler fra Alcudia, Porto Colom og Pollenca.

spanien-mallorca-golf

Tips og inspiration

Se alle vores rejsetips til Mallorca, find og book en rejse til Mallorca eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

spanien-mallorca-alcudia-stranden

Alle rejsetips til Mallorca

Her finder du vores bedste tips til de bedste strande, de dejligste udflugter, den mad du ikke må gå glip af og meget mere!


spanien-mallorca-by

Mallorca

  • Magiske strande

  • Hyggelige byer og småbyer

  • Dejlige seværdigheder


Børn i pool

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her