
Ting at lave i Las Palmas
I Las Palmas venter en kombination af vidunderligt strandliv og autentisk byliv med trendy tapasbarer, butikker og frodige parker. Det er ikke for ingenting, at byen er blevet kaldt Spaniens svar på Rio de Janeiro! Her er vores 5 bedste tips til, hvad du ikke må gå glip af på din rejse til Las Palmas!
1. Charmerende La Vegueta
Las Palmas gamle bydel, La Vegueta, skuffer ikke. Her kan du slentre rundt i historiske bygninger med smuk spansk kolonial arkitektur, besøge interessante museer eller dig ned på en charmerende restaurant og nyde atmosfæren. I La Vegueta står den imponerende Santa Ana-katedral fra det 15. århundrede. Det var den allerførste katedral, der blev bygget uden for det europæiske fastland, og den dag i dag er det et af byens vigtigste vartegn. Distriktet huser også Casa de Colón, Columbus' hus, som betragtes som en af Las Palmas' smukkeste bygninger. Ifølge historien boede Christoffer Columbus her i 1492, mens hans skib blev repareret. I dag er huset et museum, hvor du kan fordybe dig i den fascinerende historie om søfart og opdagelsesrejser.
2. Tapas-aften i Vegueta
Om torsdagen er det kanarisk after work i den gamle bydel Vegueta i Las Palmas og mange barer og udendørs restauranter har tapas til en rigtig god pris! Ægte, traditionelt og lækkert! Vær der tidligt, hvis du vil have et bord.

Oplev det charmerende kvarter La Vegueta
3. Las Canteras
Midt i byen strækker den kilometerlange, gyldne strand Las Canteras sig ud. Stranden er et naturligt samlingspunkt for både morgenløbere, surfere og svømmeentusiaster. Faktisk sker der altid noget her og på den tilhørende strandpromenaden – døgnet rundt. Her kan du læse alt om Las Canteras-stranden.
4. Catalina Park
Øst for Las Canteras-stranden ligger Santa Catalina-kvarteret. Her ligger den berømte Catalina Park, som måske mest ligner en plads med blomster og palmer, og hvor en stor del af byens underholdning er koncentreret. Hver søndag kl. 08.00-14.00 er der marked i Catalina Park.
5. Karneval i Las Palmas
Gå heller ikke glip af karnevalet i Las Palmas – årets vildeste fest, der finder sted i forbindelse med askeonsdag (februar-marts) hvert år med højdepunkter som kroningen af karnevalsdronningen og sardinens begravelse.

Stranden Las Canteras
Find dit hotel i Las Palmas

Bull Reina Isabel & Spa
Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Las Palmas
Læs mere

Art Las Palmas
Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Las Palmas
Læs mere

Cristina by Tigotan Las Palmas
Spanien, De Kanariske Øer, Gran Canaria, Las Palmas
Læs mere
Tips og inspiration
Se alle vores rejsetips til Gran Canaria, find og book en rejse til Gran Canaria eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.


