Velkommen til Playa de Amadores! En afslappet og fredfyldt ferie venter dig her på en af Gran Canarias fineste strande med hvidt, finkornet sand fra Caribien.
Populære hoteller - Playa de Amadores
Se alleMere om rejsemålet
En af Gran Canarias fineste strande
Amadores er den postkort-perfekte strand lige vest for Puerto Rico. Den hvide sandstrand er mere end en halv km lang og bred som en fodboldbane. Her er lavvandet og børnevenligt uden store bølger, da to moler fungerer som bølgebrydere. Sandet, der kommer fra Caribien, er altid køligt og behageligt at gå på barfodet, selv når solen skinner klart.
Restauranter
Langs promenaden i Playa de Amadores er der nogle hyggelige spisesteder og caféer, men ønsker du et bredere udvalg af restauranter, barer og natteliv, kan du gå den lidt over en kilometer til nabobyen Puerto Rico. Her kan du læse mere om den lækre kanariske mad og hvilke retter du ikke bør gå glip af under din ferie på Gran Canaria.
Gode overnatningsmuligheder med spa og dejlig udsigt
Med Apollo bor du på et af Amadores' fineste hoteller, Gloria Palace Royal Hotel & Spa i Playa de Amadores. Hotellet ligger tæt på den fine sandstrand og hotellet har to fine poolområder og en populær spa.
Udflugter og biludlejning
Tag med på en af vores udflugter på Gran Canaria og oplev mere under din ferie. Oplev delfiner i deres sande element på vores delfinsafari eller tag med os på en ø-tur. Hvis du vil rundt på Gran Canaria på egen hånd, anbefaler vi at leje en bil. Playa de Amadores er et godt udgangspunkt, uanset hvad du vil opleve på øen.
Her kan du læse mere om alle vores rejser til Gran Canaria.
Transfer
Fra lufthavnen med bus til det første hotel i Playa de Amadores ca. 45 minutter. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.
Strande
Stranden i Playa de Amadores er hvid og finkornet. Det er forbudt at spille bold og musik på stranden.
Apollo Service tilbydes indtil 18. april 2026, hvorefter Apollo Service Line vil blive tilbudt i løbet af sommeren 2026. Datoerne for Apollo Service vinteren 26/27 vil blive annonceret senere.








