Mere om rejsemålet
Puerto Rico ligger lige der, hvor en kløft munder ud i havet. Landskabet er dramatisk med hoteller som klatrer op ad de bjergskråninger, som omgiver dalene over stranden. Bjergsiderne giver læ fra de nordlige vinde, og molen beskytter stranden mod kolde strømme. Den beskyttede beliggenhed gør, at det næsten altid er godt vejr i Puerto Rico.
Charmerende ferieparadis for alle
Puerto Rico er en af Gran Canarias mest solsikre byer, men har meget mere at tilbyde end sol. Her er det meste for at skabe dejlige ferieminder: fine strande, shopping, mange sportsaktiviteter og et varieret byliv. Hyggelige restauranter i stribevis finder du både nede ved havet og i byens to shoppingområder. Vælg blandt det fristende udbud, som inkluderer alt fra det spanske og kanariske køkken til det indiske og italienske køkken samt hamburgere.
Bo med udsigt
De fleste hoteller i Puerto Rico er gode lejlighedshoteller. Eftersom hotellerne klatrer langs bjergsiderne tilbyder de ofte en fantastisk udsigt over havnen, stranden og havet. Populære Marina Bay View har mange tilbagevendende gæster, som lokkes hertil med det skønne poolområde med udsigt over havnen. Familievenlige Colina Mar kan også prale med en fantastisk havudsigt og to poolområder. Hvis det skal være en endnu bedre ferie, kan du vælge All Inclusive her. Hvis du vil bo nær stranden og centrum, så kan du med fordel vælge hotel Maracaibo, som tilbyder en skøn beliggenhed og et dejligt poolområde.
Strandliv i Puerto Rico
Den fine lavvandede sandstrand i Puerto Rico tilbyder mange skønne sol- og badedage. Den 400 meter lange strand er også beskyttet af bølgebrydere, hvilket gør stranden perfekt for børnefamilier og andre som trives i roligere vand. Her er der mange vandaktiviteter som vandcykel og vandski. På kun 20 min kan du gå til den smukke strand Amadores, og mellem Arguineguin og Puerto Rico finder du hyggelige Anfi Beach – en kunstgjort strand med helt hvidt sand. I havet udenfor Puerto Rico trives delfinerne. Hvis du vil have muligheden for at se delfiner, kan du hoppe en tur i vandet, og indimellem kan du også være heldig og se hvaler, hvis du tager med på delfinsafari på en båd med glasbund.
Den dejlige havn
Den hyggelige havn er det naturlige samlingssted, hvor alt ligger samlet. Om dagen kan du slå dig ned på en café og nyde folkelivet. Fra molen sejler der både til de maleriske nabobyer Puerto de Mogán og Arguineguín. Aftenen kan du slutte af med et besøg på en af de hyggelige pubber eller diskoteker. Hvis du vil have et større byliv ligger Playa del Inglés med sydsidens hedeste natteliv kun 20 km øst på.
Her kan du læse mere om alle vores rejser til Gran Canaria.