Kanariske specialiteter
Nyd de kanariske specialiteter på din ferie! Der er en masse godt at vælge mellem, fra stærk kaffe til grillet fisk. Øen Gran Canaria har noget for alle - her kommer en guide:
En rigtigt spansk måltid
Tapas er en del af Spaniens madkultur og består af små lækre retter - alt fra stegte chorizopølser til små ristede grønne peberfrugter i salt, der kaldes pimientos de padrón. Prøv de små udsøgte kartofler, papas arrugadas, som kanarisk mojo sovs. Tapas kan spises både som forret og hovedret: det kommer an på, hvor mange man bestiller. Her kommer en liste af retter, som du skal holde øje med på tapasmenuen:
- Jamón serrano. På alle spanske menuer er der stort set altid jamón serrano. Det er en lufttørret skinke fra det nordlige Spanien. Efter den har hængt til tørre i et år, er skinken klar til at blive spist. Det er en stor delikatesse. Ofte hænger skinkerne oppe i loftet i tapasbaren.
- Cordero. Skal du bestille lam i Spanien, hedder det "cordero", og det tilberedes fantastisk i Spanien. Prøv en lam på restaurant Piccola Italia i San Agustín-centret!
- Gambas al ajillo er rejer stegt i olie med masser af hvidløg og et strejf af sherry eller cognac. En fantastisk smagsoplevelse!
- Tortilla er den velkendte spanske omelet, der findes i mange forskellige varianter. Oftest er kartofler den bærende ingrediens. Vil du have en almindelig æggeomelet, så skal du bestille en "tortilla francesa".
Spaniens nationalret nummer et
De fleste mennesker forbinder paella med det traditionelle spanske køkken. Paella er en risret, som oftest serveres direkte i en stor jernpande og findes i forskellige versioner. Paellaen kan bestå af kød og kylling, men også fisk og skaldyr samt safran og grønsager. En fryd for både øjne og mund! Prøv paellaen på restaurant Tango Tapas i Playa del Inglés for en udsøgt smagsoplevelse.
Gamle klæder
"Gamle klæder” smager skønt! Ropa vieja betyder gamle klæder, og er en skøn spansk gryderet og en sand kulinarisk oplevelse. Retten tilberedes med kød, kikærter, paprika, løg, stegte kartofler og et skvat vin. Det kanariske folk spiser ofte ropa vieja hver søndag.