Oplev Las Palmas, byen hvor du starter dagen med en kop kaffe i den charmerende gamle bydel, tager en dukkert i det turkise vand ved sandstranden Las Canteras og afslutter aftenen med lækker mad på en af de mange hyggelige tapasbarer. Her blandes behageligt byliv med afslappede stranddage. Kultur, shopping, god mad og afslapning – her finder du alt, hvad du behøver til en virkelig dejlig ferie!
Populære hoteller - Las Palmas
Se alleMere om rejsemålet
Las Palmas har de senere år fået en opfriskning af hippe barer, nye restauranter og butikker, det vil sige alt som forbindes med en moderne populær storby. Det er ikke alt der er blevet forandret, den gamle charme findes stadig i byen.
Populær strand
Midt i byen breder den berømte strand Las Canteras sig ud. Den strækker sig 5 km. Og her samles turister og spanierne ved solstolene og parasollerne. Her finder du Gran Canarias klareste vand, og i mange henseender er det Spaniens bedste strand. Lige ud for stranden findes et naturligt rev som effektivt fungere som bølgebrydere. Omklædningsrum, brusere, toiletter, legeplads og restauranter gør at du uden problem kan tilbringe hele dagen her.
Udforsk Las Palmas
Hvis du vil andet end bade, anbefaler vi et besøg i den gamle by, Vegueta, med sit virvar af små kringlede brostensbelagte stræder. Her ligger blandt andet katedralen Santa Ana og Det Moderne Museum. Området omkring havnen Puerto de la Luz i den nordlige del af Las Palmas er kendt som El Puerto, havnen. Ud over Las Canteras-stranden er der mange butikker, restauranter og barer i dette kvarter. Her ligger også den livlige Santa Catalina Park, som er centrum for byens karnevaler og et populært mødested. Ciudad Jardín, Havebyen, er et roligt område med flere frodige parker og en marina.
Da det lokale fodboldhold UD Las Palmas er rykket op i den bedste spanske række, kan du se en La Liga-kamp på din ferie. UD Las Palmas spiller på stadionet Estadio de Gran Canaria lige syd for byen.
Nattelivet
Las Palmas emmer af storbyspuls! Når solen sænker sig, vågner aften- og nattelivet. Her er meget at vælge imellem fra koncerter, hippe steder og salsaklubber til pittoreske pubber med trubadurer, som synger folkeviser. Sulten kan stilles på de små steder oppe bag strandpromenaden. Vil du starte aftenen med klassisk elegance så tag en drink på det kendte hotel Santa Catalina i parken Doramas.
Shopping i Las Palmas
Shopping er bedst og billigst i Las Palmas. Her finder du små butikker med den sidste nye mode til store varehuse med varer til fornuftige priser. Mærkevareforretninger ligger i gågaden i shoppingdistriktet Triana, mens de mindre sidegader har små butikker. Ved den store avenue Meza y Lopez ligger øens største varehus El Corte Inglés og masser af butikker, restauranter og cafeer.
Den seriøse shopper kan med fordel tage til et af de store indkøbscentre i Las Palmas. Enormous Las Arenas ligger i den sydlige ende af Las Canteras stranden, nær Catalina Park finder du det mindre centrum El Muelle og syd for byen ligger El Mirador og outletområdet La Terrazas.
Husk, at mange af de mindre butikker lukker et par timer om eftermiddagen til frokost og siesta. Til gengæld har de ofte åbent til langt ud på aftenen.
Her kan du læse mere om alle vores rejser til Gran Canaria.
Transfer
Fra lufthavnen med bus til de første hoteller i Las Palmas, er der ca. 30 min. Rejseleder fra Apollo følger normalt ikke med på transferen.
Strande
I Las Palmas ligger den legendariske Las Canteras-strand, hvor der er et naturligt rev lige udenfor, der dæmper bølgerne når de ruller ind. Den 800 meter lange strand Playa de las Alcaravaneras er populær blandt både lokalbefolkningen og turister. Her er der ofte strandfodbold og beachvolleyball.
På rejsemål med Apollo Service Line kan du 24 timer i døgnet komme i kontakt med os på telefon, SMS og mail, som besvares af skandinavisk- og engelsktalende Apollo-personale. Hvis sagen haster, skal der altid kontaktes telefonisk.
Hvis du rejser med et rutefly og har tilkøbt en transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant, som hjælper dig til hotellet. Du vil modtage det aktuelle telefonnummer til Apollo Service Line via sms kort før din afrejse.