Rejs til Fuengirola på Spaniens solkyst og nyd dovne dage på stranden, historiske seværdigheder og hyggelige restaurantaftener. Her er der noget for enhver smag og det meste, der skal til for en skøn ferie.

Mere om rejsemålet

Velkommen til populære Fuengirola på Costa del Sol! Her kan du nyde lange dejlige gåture langs den fine promenade, en bred vifte af restauranter og mange aktiviteter og seværdigheder at udforske. Fuengirola er velegnet til familier med børn såvel som par og solorejsende.

Restauranter og cafeer

I Fuengirola er der masser af hyggelige restauranter, barer og caféer. I byens centrum er der flere gode tapasbarer og lokale restauranter, der serverer traditionelle spanske retter, og i havnen finder du et bredt udvalg af fiske- og skaldyrsrestauranter. Udover gode og hyggelige restauranter er der mange barer og cafeer langs strandpromenaden og i centrum af byen, hvor du kan nyde kølige drinks eller en god kop kaffe.

Strandliv

Langs den 7 km lange strand i Fuengirola kan du nyde dejligt sand, dejligt badevand og en lang strandpromenade med mange restauranter og barer. På stranden er der masser af solstole og parasoller til leje for dagen og for dem, der ikke vil ligge stille i solstolen, tilbydes flere forskellige vandsportsgrene, såsom jetski og kitesurfing.

Aktiviteter og seværdigheder

Uanset om du er interesseret i historiske seværdigheder eller hellere vil tilbringe dagen med familien i et vandland, er der noget, der passer til de fleste. Et tip er at besøge Castillo de Sohail, et middelalderslot, der byder på en smuk udsigt over både byen og havet.

Udforsk omgivelserne

Fuengirola er et perfekt udgangspunkt for dig, der ønsker at opleve så meget som muligt af den spanske solkyst og resten af Andalusien. Hvorfor ikke benytte lejligheden til at leje en bil og finde dine egne hyggelige steder på solkysten? Besøg den charmerende landsby Mijas Pueblo, der ligger på en bakke lige uden for Fuengirola, som tiltrækker med sine smalle gader, hvide huse og sin andalusiske karakter. I nærheden af Mijas Pueblo er der også den romerske ruin af en gammel villa, som er åben for besøgende. Se vores bedste tips til udflugter rundt på Costa del Sol