Den græske ø Ithaca
Illustration af Odysseus' skib

Følg i Odysseus' fodspor

– inspireret af sommerens store film The Odyssey

Denne sommer bliver en af verdens mest ikoniske historier bragt til live, når filmen The Odyssey har premiere. Filmen tager os med på Odysseus' lange rejse over havet, fyldt med eventyr, myter og længslen efter at vende hjem. Og det bedste? Du kan selv besøge de steder, der har inspireret historien.

Filmen The Odyssey har premiere den 17. juli 2026.

Om filmen The Odyssey

Filmen The Odyssey er baseret på Homers klassiske epos, historien om Odysseus' lange rejse hjem efter den trojanske krig. Under sin rejse krydser han oceaner, møder nye steder og bliver udfordret gang på gang. Og selvom historien er en myte, er mange af omgivelserne inspireret af virkelige steder.

Med premiere i sommeren 2026 er The Odyssey en af årets mest ventede film. Bag filmen står Christopher Nolan, instruktøren bag bland andet Inception og Oppenheimer, og på rollelisten finder man nogle af Hollywoods største navne: Matt Damon, Zendaya, Tom Holland og Anne Hathaway.

Ithaka, Odysseus' hjemsted

Den lille ø Ithaka i Grækenland menes at være Odysseus’ hjem, det sted, han længtes tilbage til under hele sin lange rejse. Ithaca er en rolig og uspoleret ø med krystalklart vand, små bugter og en autentisk atmosfære. Et besøg værd.

Kort over Odysseus' rejse

Odysseus' rejse over Middelhavet, fra Troja til Ithaka, siges at have varet over 10 år.

Optagelsessteder, du rent faktisk kan besøge

Det, der gør The Odyssey helt særlig, er, at store dele af filmen er optaget på virkelige lokationer og ikke i et studie. Optagelsesstederne er omhyggeligt udvalgt for at afspejle miljøerne i Homers historie.

  • Flere scener blev filmet på Peloponnes i Grækenland. Her blev blandt andet scenerne med Kyklopen Polyfemos filmet på Voidokilia Beach.

  • Øen Favignana ud for Sicilien har været et af de vigtigste steder for filmoptagelser. I græsk mytologi kaldes øen Aegusa, gedeøen, og menes at være et af de steder, hvor Odysseus gik i land.

  • Den antikke by Troja blev filmet i Ait Ben Haddou i Marokko, en landsby midt i ørkenlandskabet, hvor tiden synes at have stået stille. Benyt lejligheden til en dagstur hertil under din ferie i Marrakech.

  • Islands barske landskaber blev især brugt til at skildre Odysseus’ mytiske prøvelser. Til filmproduktionen byggede man også et skib i fuld størrelse her, som skal forestille Odysseus’ eget skib.

Andre filmsteder inkluderer Skotland og Malta.

Methoni

I Grækenland blev flere scener filmet på Peloponnes, herunder ved Methoni Castle.


Inspireret af andre film og serier

Udsigt over Saint-Tropez

Dette er set-jetting

Har du nogensinde siddet og set en film eller serie og tænkt: det er der, jeg vil hen? Du er langt fra alene. Der er faktisk et navn for det: set-jetting. Kort sagt handler det om at rejse til steder, man har set i film eller serier. Fra solrige Sicilien i The White Lotus til brostensbelagte gader i Emily i Paris ... og pludselig føles disse steder ikke så langt væk alligevel. Det er også derfor, at tendensen bare bliver ved med at vokse. Film og serier påvirker i dag vores rejsevalg mere end både sociale medier og traditionel reklame.Her er hvorfor setjetting er så hot lige nu, og hvorfor din næste rejse måske allerede er startet på sofaen.

Udsigt over de røde tegltage og kirketårne i Dubrovniks gamle bydel

Game of Thrones

Har du nogensinde drømt om at gå gennem King's Landing, mærke vinden fra Blackwater Bay, eller måske bare sidde på Jerntronen? Så er Dubrovnik, Kroatiens perle ved Adriaterhavet, lige stedet for dig! Byen er ikke kun kendt for sol, strand og fantastisk mad, men også kendt som optagelsesstedet for den populære tv-serie Game of Thrones. Her lister vi nogle steder, du ikke bør gå glip af at besøge under din ferie!

Udsigt over Saint-Tropez

The White Lotus sæson 4

Pak dine tasker og gør dig klar til sol, stilfulde hoteller, smukke omgivelser og selvfølgelig lidt kaos, The White Lotus er snart tilbage! Efter Hawaii, Sicilien og Thailand er det tid til at tjekke ind på den franske riviera. Som sædvanlig venter luksuriøse miljøer, mærkelige møder og en masse drama. Her har vi samlet alt, hvad vi ved indtil videre om optagelsesstederne og hvilke skuespillere, der vil medvirke i sæson 4.Er du klar? 😎