Det nordlige Goaf
Rejs til det nordlige Goa og oplev tropiske omgivelser, brede sandstrande og farverige resorts fulde af liv! Langs Goas nordkyst ligger de populære resorts Candolim, Calangute, Baga og Vagator. Lange sandstrande, billig mad og en dejlig atmosfære venter dig her. Hen mod aftenen tiltrækker natmarkeder, barer og restauranter besøgende med musik og underholdning.
Populære hoteller - Det nordlige Goaf
Se alleMere om rejsemålet
Ferieliv langs kysten
En 15 km lang, finkornet sandstrand strækker sig langs flere af Nordgoas kystbyer. I populære Calangute venter en bred strand, hvor restauranter, shopping og vandsport er lige i nærheden. Nærliggende Candolim tilbyder en mere rolig atmosfære, men med både restauranter og underholdning i området. Det er også hjemsted for Fort Aguada, en populær attraktion i området.
Livlige4 strande
Nord for Calangute venter en mere livlig strand og et mere livligt natteliv. Baga Beach tilbyder en vidunderlig feriefølelse med travlhed fra morgen til aften. Sol & strand og vandsport tiltrækker i løbet af dagen, mens området får en helt anden karakter, når aftenen kommer. Langs stranden venter et bredt udvalg af restauranter og barer, perfekte til at slå sig ned og nyde god mad med udsigt over havet. Her kan du skifte dine dage ud med forfriskende svømmeture, farverige markeder og lækre drinks på en af de mange strandbarer.
Endnu længere nordpå ligger Vagator Beach, indrammet af grønne områder og dramatiske røde klipper. Fra det nærliggende Chapora Fort venter der en magisk udsigt over kysten og solnedgangen, mens aftenerne byder på musik, dans og en mere livlig atmosfære. Længere nordpå ændrer tempoet sig, og strandene ved Mandrem og Morjim tilbyder i stedet et roligere strandliv.
Læs mere om strandene i Goa her.
Farverige natmarkeder
I det nordlige Goa finder man lørdagsmarkedet, som starter om aftenen og fortsætter til langt ud på natten – et must, hvis du er på besøg! Markedet er som en stor, farverig folkefestival, hvor livemusik og forskellige optrædener sætter tonen for aftenen. Her er der liv og røre blandt hundredvis af markedsboder, der tilbyder alt fra tasker og smykker til smagfulde krydderier og farverige souvenirs.
Tidsforskel
Dansk tid +4,5 time. Dansk sommertid +3,5 timer.
Valuta
Indisk rupee (INR).
Strande
En 10 km lang finkornet sandstrand løber langs det nordlige Goa. Der er strandhytter langs stranden og adskillige vandaktiviteter. Hvis du fortsætter længere nordpå, finder du roligere byer med færre turister. Høje bølger og understrømme forekommer nogle steder – især i regntiden fra juni til september. Her anbefaler vi Goas 5 bedste strande.
På rejsemål med Apollo Service Line kan du 24 timer i døgnet komme i kontakt med os på telefon, SMS og mail, som besvares af skandinavisk- og engelsktalende Apollo-personale. Hvis sagen haster, skal du altid kontakte os telefonisk. Hvis du rejser med et rutefly og har booket transfer, vil du blive mødt af en lokal repræsentant, som hjælper dig til hotellet. Du modtager det aktuelle telefonnummer til Apollo Service Line via SMS kort før din afrejse.








