Information til dig som har en rejse med Braathens


Udsigt over Nattergalens Dal på Samos

8 steder at besøge på Samos

På Samos er der mange spændende steder at opleve. Følg i filosoffen Pythagoras' fodspor og besøg grotten, hvor han uddannede sine elever i det 6. århundrede, eller tjek Pythagoras-pladsen ved havnen i Samos by, som er blevet det foretrukne samlingssted. Oppe i bjergene finder du den berømte landsby Manolates og Natergalens Dal. Her kan du læse, hvilke 8 steder på Samos du ikke må gå glip af at besøge!

1. Historiske monumenter

Den smukke by Pythagorion byder på en smuk havn og mange monumenter i nærheden. Et eksempel er den kilometerlange vandtunnel i Eupalinos, som blev gravet af slaver for 2.500 år siden, da Samos blev styret af den berygtede tyran og pirat Polykrates. Det tog slaverne ti år at bygge tunnelen, og to tredjedele af dem døde under den store anstrengelse.

2. Pythagoras-pladsen

Lige ved havnen i Samos by finder du Pythagoras-pladsen, som er byens vigtigste samlingspunkt. Den store løvestatue midt på pladsen er et symbol på Samos' befrielse fra Tyrkiet i det 19. århundrede. Løvestatuen blev indviet i 1930 for at fejre 100-årsdagen for befrielsen af Samos.

3. Pythagoras' grotte

Pythagoras' grotte er stedet, hvor matematikeren og filosoffen Pythagoras uddannede sine elever i det 6. århundrede. Grotten ligger på bjerget Kerkis vest for Marathokambos. For at komme hertil skal du tage en jeep og gå de sidste par meter. Men det er det værd, når du først er oppe ved grotten har du en imponerende udsigt, over bjerglandskabet.

Udsigt over byen Pythagorion med et kirketårn i forgrunden

4. Tre vandfald

Hvis du vil beundre og tage smukke billeder af fantastiske vandfald, skal du tage til Potami. Her er der hele tre vandfald. Parker bilen og gå det sidste stykke langs floden, der fører til det første vandfald. Vær opmærksom på, at du bliver våd, og at du bliver nødt til at svømme lidt. Via en sti når du så det andet vandfald, og hvis du også vil se det sidste, skal du klatre op ad lianer, så du skal være i god fysisk form.

5. Byen Manolates

Den smukke og indbydende by Manolates er et af de mest omtalte steder på Samos. Bliv ikke overrasket, hvis det føles som om tiden har stået stille, det siges, at der ikke er blevet bygget noget her i næsten 30 år, bortset fra parkeringspladsen, der blev nødvendig efter byen blev så populær. Gå rundt i de maleriske gader og nyd græsk gæstfrihed. Hvis du bliver sulten, kan du sætte dig på en af byens hyggelige tavernaer.

6. Nattergalens dal

Nattergalens dal er et fremragende udflugtsmål for dig, der værdsætter smuk natur. Her kan du køle af under de høje træer og nyde nattergalens smukke sang. Om foråret kan man høre de mange nattergale synge om dagen, ellers kun ved daggry. Nattergalens dal ligger på vejen op til Manolates. Hvis du vil vandre i Natergalens dal, bør du se nærmere på de udflugter, der kan tilkøbes hos Apollo.

Hus i byen Manolates på Samos

7. Louloudas-fæstningen

Fæstningen, der ligger på bjerget overfor Vourliotes, blev brugt i urolige tider som vagttårn. Herfra havde man en god udsigt over havet og de passerende skibe. Hvis du også vil opleve den magiske udsigt, venter der dig en smuk bjergvandring. Louloudas ligger ca. en halv times kørsel fra hyggelige Kokkari, og her finder du dejlige hoteller som det populære Archangelos Village, det familiedrevne Athena og det charmerende Olympia Village.

8. Den hemmelige grotte

På Samos er der en grotte, som ikke mange kender til. Lej en jeep og kør mod Votsalakia. Drej til venstre 300 meter efter skiltet Kaladakia Beach og kør ned mod havet. Der, blandt klipperne på venstre side, finder du en fin lille grotte. Du kan enten komme dertil til fods eller svømme ca. 40 meter fra stranden.


Tips og inspiration

Se alle vores rejsetips til Samos, find og book en rejse til Samos eller tilmeld dig vores nyhedsbrev.

potami strand samos

Alle rejsetips til Samos

Her finder du vores bedste tips til de hyggeligste restauranter, fineste strande, smukkeste seværdigheder og meget mere!

Se alle vores rejsetips til Samos


Samos

Samos

  • Fantastiske strande og historiske seværdigheder

  • Hyggelige byer

  • Kombiner med Patmos

Se alle rejser til Samos


Børn i pool

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag inspirerende rejsetips og tilbud til din næste rejse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her